Veeam og Securiti AI forener dataresiliens med DSPM, persondatabeskyttelse, governance og AI-tillid – og dækker både produktions- og sekundære data. Sammen vil de give kunderne mulighed for at få fuldt overblik over deres data, sikre dem, gendanne og tilbagerulle dem – og dermed frigøre dataens fulde potentiale til AI-formål.
Opkøbet løser en af de største udfordringer for moderne organisationer: fragmenteret datastyring på tværs af apps, cloud-tjenester, SaaS-platforme, endpoints og backups. CIO’er, CISO’er og CDO’er får nu adgang til et samlet kontrolcenter, hvor de kan overvåge og styre al data, beskytte den med nær-nul datatab og minimal nedetid – og præcist gendanne eller tilbagerulle både data og AI. Målet er at muliggøre sikker og ansvarlig AI-innovation.
Den samlede kontrolflade, som dækker både produktions- og backupdata, giver virksomheder et unikt udgangspunkt for at styre hele deres datalandskab. Det sker ved at kombinere Veeams kompetencer inden for dataresiliens med Securiti AIs avancerede funktioner til DSPM, persondatabeskyttelse og AI-tillid.
- Vi er trådt ind i en ny æra for data. Det handler ikke længere kun om at beskytte data mod cybertrusler og uforudsete katastrofer; men også at identificere al data og sikre, at den er under fuld kontrol og kan stoles på, så den kan bruges til AI på en transparent måde, siger Anand Eswaran, CEO i Veeam.
Når handlen er gennemført, tiltræder Rehan Jalil som President of Security & AI hos Veeam. Jalil er serieiværksætter og har tidligere grundlagt Elastica, som blev fusioneret med Blue Coat for 280 mio. USD og derefter opkøbt af Symantec for 4,7 mia. USD. Han har desuden ledet cloud-sikkerhedsforretningen hos Symantec og grundlagt WiChorus, som blev solgt til Tellabs for 180 mio. USD. Jalil har en MSEE fra Purdue University, en bachelor fra NED University og har gennemført Advanced Management Program ved Harvard Business School.
Transaktionen forventes afsluttet i løbet af fjerde kvartal 2025 og er betinget af de sædvanlige godkendelser og vilkår. Veeam vil fortsat tilbyde Securiti AIs Data Command Center som en selvstændig løsning og planlægger at annoncere nye integrerede funktioner i den nærmeste fremtid.
Som en del af handlen fungerede Morgan Stanley som finansiel rådgiver for Securiti AI, mens JPMorgan Chase Bank, N.A. leverede finansieringen til Veeam.




































