Fabrikken er på 8.300 kvadratmeter og skal producere hele sortimentet af Ajax-enheder. Den forventes at skabe mere end 1.000 arbejdspladser inden for et år.
Gunstige betingelser
- Den nye Ajax Systems-fabrik i Vietnam er et strategisk skridt mod global skalering, kapacitetsudvidelse og diversificering af produktionsanlæg. Vi valgte bevidst Vietnam, fordi landet har gunstige betingelser for produktion med kvalificerede fagfolk, udviklede industriparker og et bredt netværk af leverandører, siger Aleksandr Konotopskyi, bestyrelsesformand i Ajax Systems, og han tilføjer:
- Vi ønsker at gøre Ajax til en multinational virksomhed.
Udvidelser også i Ukraine og Tyrkiet
Ajax Systems fortsætter med at udvikle sine eksisterende produktionsanlæg i Ukraine og Tyrkiet.
I Ukraine finder produktudviklingen sted på forsknings- og udviklingscentre i byerne Kyiv, Lviv og Vinnytsia.





































