SecurityWorldMarket

30-05-2022

Ukrainske Ajax åbner fabrik i Tyrkiet

Ajax Systems produktion og produktudvikling i Ukraine kører for fuld kraft, men nu åbner man også en ny fabrik i Tyrkiet.

Ukrainske Ajax Systems, der har danske Michael Hygild som ansvarlig for Nordeuropa, har åbnet en ny produktionsenhed i Istanbul. Fabrikken skal kunne producere mindst 150.000 enheder om måneden.

Ajax Systems, en udvikler og producent af professionelle sikkerhedssystemer, har åbnet sin første fabrik i udlandet - i Istanbul, Tyrkiet. Den nye 8300 m² store fabrik skal producere hele udvalget af Ajax-enheder, hvilket vil fordoble den nuværende produktion i Ukraine. Ajax Systems er allerede begyndt at danne et lokalt produktionsteam, og i første omgang skal mindst 400 personer ansættes.

I en pressemeddelelse er Ajax Systems omhyggelig med at påpege, at man planlagde at lancere nye produktionsfaciliteter i udlandet længe før krigen. Virksomheden mener, at åbningen af en ny fabrik i Istanbul er et strategisk skridt, der sigter mod at diversificere produktionsfaciliteterne. At valget faldt på Tyrkiet er baseret på en kombination af faktorer: Tilgængeligheden af produktionsprofessionelle, infrastruktur, forholdene i den frie økonomiske zone, skatteniveauet, kvaliteten af entreprenører og nærheden til Ajax Systems' store markeder. Selskabet understreger, at den nye fabrik vil styrke Ajax' produktudvikling og accelerere adgangen til nye markeder.

- Vi er overbeviste om, at mangfoldigheden af talenter og kulturer skaber de bedste produkter og løsninger. Og vi har altid regnet med lokale hold. Derfor er vi glade for at kunne meddele, at vi nu åbner vores første ledige produktionsservice i Tyrkiet, siger Aleksandr Konotopskyi, CEO for Ajax Systems.

Ajax Systems produktion og produktudvikling i Ukraine kører for fuld kraft. Virksomheden ansætter aktivt specialister til anlægget og udvider sit R&D-team. Derudover har virksomheden sit eget logistikhub i Polen og udvikler sine lokale teams på de strategiske markeder i Spanien, Italien, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, De Forenede Arabiske Emirater, Sydafrika og andre lande.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen