Trend Micros nye partnerprogram er designet til at hjælpe partnere med at udvide og transformere deres forretning og imødekomme en stigende efterspørgsel på moderne sikkerhedstjenester.
- Flere og flere virksomheder efterspørger betroede partnere, som kan hjælpe dem med at håndtere det stigende antal trusler og mange compliancekrav, da de selv ofte har begrænsede interne ressourcer. Her ser vi en klar mulighed for, at vores partnere kan skabe værdi. Det opdaterede partnerprogram og vores centraliserede platform giver dem redskaberne til at bygge langvarige og lønsomme relationer med deres kunder, siger Andreas Christensen, Regional Director for Norden hos Trend Micro.
Opdateringen af partnerprogrammet introducerer blandt andet en tier- og rabatstruktur på tværs af alle partnerkategorier, nye incitamenter målrettet servicepartnere samt forbedrede muligheder for at øge kvalifikationsniveauet gennem certificeringer og kompetenceudvikling.
Med disse ændringer vil kanalpartnere bedre kunne udnytte hele potentialet i Trend Vision One for Service Providers. Platformen er skalerbar og egner sig kunder af alle størrelser.
Platformen gør det nemt for partnerne at overvåge angrebsfladen kontinuerligt for sikkerhedshuller og potentielle trusler. Den understøtter også hurtig respons og automatiseret afhjælpning af problemer for at minimere konsekvenserne af alle typer af sikkerhedsudfordringer.
Det opdaterede program er udviklet til at støtte alle partnerkategorier og forretningsmodeller, og giver mulighed for at:
Forvandle risiko til forretningsværdi
Partnere kan positionere sig som betroede rådgivere, der hjælper kunder med løbende at reducere risikoen på tværs af deres angrebsflade. Trend Micros program tilbyder omfattende træning, certificering og teknisk og kommerciel støtte, der gør det lettere at udvide og styrke forretningen.
Øge profitabilitet og omsætning
Med Trend Vision One for Service Providers kan partnere tilbyde proaktive og profitable sikkerhedstjenester og samtidig øge omsætningen og reducere omkostningerne. Programmet giver også adgang til en progressiv rabatstruktur og andre fordele, som belønner og hjælper partnere, mens de specialiserer sig gennem nye kompetencer.
- Trend Micros opdaterede partnerprogram og Trend Vision One for Service Providers-platformen giver os den fleksibilitet, automatisering og støtte, vi har brug for til at skalere vores tjenester og udvikle vores forretning. Som MSP er vi altid på udkig efter måder at skabe mere værdi med mindre kompleksitet, siger Philip W. Leit, CEO & senior consultant hos LCG K/S, Danmark.




































