I 2025 vil der globalt være mere end 400 mio. biler med internetadgang på gaden. Det er et attraktivt scenarie for hackere. Cybersikkerhedsselskabet Trend Micro åbner derfor en ny forretningsenhed kaldet VicOne, som skal beskytte både nutidens og fremtidens biler.
- Stadig flere biler og andre køretøjer får internetadgang, og vi har også set analysevirksomheden Gartner opfordre bilindustrien til at samarbejde med cybersikkerhedseksperter, som kan vurdere og blokere trusler. Det er derfor naturligt, at vi inkluderer autobranchen i vores økosystem af sikkerhed, siger Christian K. Beck, der er countrymanager hos Trend Micro i Danmark.
Nye FN-regler stiller krav til bilbranchen
Elektriske biler bliver i stadig højere grad udsat for en bred række af digital trusler.
Hvis bilproducenterne skal overholde de nye sikkerhedsforskrifter, som er indført af FN (UN – R155), kræver det, at de indarbejder omfattende cybersikkerhed i deres økosystemer.
FN’s regler er udformet for at sikre, at bilproducenterne minimerer den stigende trussel imod biler med internetadgang og har fokus på at beskytte føreren og de mange følsomme data, som overføres trådløst til og fra bilerne og er en del af bilernes software og komplekse forsyningskæder.
Et afgørende skridt for bilproducenterne er at tage sikkerhedscentre for biler i brug, såkaldte “Vehicle Security Operations Centers” (SOC). Et SOC sikrer, at producenterne overholder lovkravene ved at tilbyde teknologi, som kan identificere og reagere på trusler imod softwarestyrede køretøjer.
Integrerer cloud- og AI-services fra Microsoft
VicOne’ SOC integrerer cloud- og AI-services fra Microsoft Azure IoT-teknologi, som indsamler telemetridata i bilerne og analyserer sikkerhedstrusler og sårbarheder.
- Cybersikkerhed er en integreret del af økosystemet omkring elbiler. Microsoft leverer en omfattende og åben platform med maksimal sikkerhed. Vi ser frem til at samarbejde med Trend Micro og VicOne om at levere komplet sikkerhed inden for telemetri og til elbiler gennem Microsofts cloud- og AI-features, som er den del af Azures IoT-services, siger Soren Lau, general manager for divisionen IoT Partner Solutions i Asien og EMEA hos Microsoft.
VicOne vil levere end-to-end-sikkerhedsløsninger til hele bilbranchens økosystem.