Kombinationen løser ifølge virksomhederne en udfordring, som alle større organisationer står over for. Når en medarbejder bliver ansat, skifter rolle eller forlader virksomheden, bør vedkommendes fysiske adgangsrettigheder opdateres automatisk overalt og i realtid. I de fleste organisationer er processen i dag manuel, fragmenteret og upålidelig, fordi IT-afdelingen håndterer digital adgang, mens et andet team administrerer den fysiske adgang, og de to systemer sjældent kommunikerer med hinanden. Resultatet er unødig kompleksitet, øget revisionsrisiko og adgangsrettigheder, som fortsætter med at være aktive længe efter, at de burde være fjernet.
Én samlet platform
Swiftconnects Accesscloud-platform forbinder identitetsleverandører, mobile legitimationsoplysninger og adgangskontrolsystemer på tværs af bygninger, campusområder og ejendomsporteføljer. HID Safe udgør styringslaget og automatiserer adgangsanmodninger, godkendelser, håndhævelse af politikker og tilbagekaldelse af rettigheder på baggrund af ændringer i HR-, IT- og sikkerhedssystemer. Sammen leverer de én samlet platform til styring af fysisk adgang, som dækker hele processen – fra hvem en person er, og hvilke områder vedkommende har adgang til, til hvordan adgangen tildeles, og hvad der sker, når personens rolle ændres.
– Adgang skal være usynlig for brugerne. De skal nemt kunne få deres adgangsrettigheder, gå ind, og intet må stå i vejen for dem. Med tilføjelsen af HID Safe får vi den nødvendige styring til at gøre det muligt. Politikker, godkendelser og compliance bliver nu en integreret del af den samme platform, som leverer brugeroplevelsen, siger Swiftconnects co-CEO'er Matt Kopel og Chip Kruger og fortsætter:
– Hver enkelt person får præcis den adgang, vedkommende er berettiget til, og det bliver lige så enkelt som at trykke én gang for at få adgang til bygninger, døre, etager og ressourcer.
– HID Safe har i mere end to årtier opnået tillid hos nogle af verdens mest sikkerhedsbevidste organisationer. Fantastisk teknologi fortjener muligheden for at udfolde sit fulde potentiale, og Swiftconnect er den rette partner til at bringe den dertil, siger Björn Lidefelt, viceadministrerende direktør og chef for HID.
Fysisk og digital adgang kobles endelig sammen
For Swiftconnects eksisterende kunder betyder opkøbet, at de får enterprise-funktioner til styring af fysisk adgang integreret direkte i Accesscloud. For HID Safe-kunder betyder det, at deres platform nu understøttes af Swiftconnects cloud first-baserede adgangsinfrastruktur, som forbinder eksisterende fysiske adgangskontrolsystemer med cloud-, identitets- og mobilteknologier.
Shane Butler, der for nylig er tiltrådt som vicepræsident for Identity hos Swiftconnect, skal lede Safe-forretningen og drive udviklingen inden for styring af fysisk adgang:
– Dette opkøb fremskynder moderniseringen af Safe ved at levere platformen via vores cloudforbundne adgangsnetværk, så organisationer kan administrere fysisk og digital adgang ud fra den samme styrings-, risiko- og compliance-model. Det er øjeblikket, hvor disse to verdener endelig begynder at tale samme sprog, og det er netop derfor, jeg valgte at blive en del af Swiftconnect, siger han.
HID får en minoritetspost
Transaktionen bygger videre på HID's tidligere deltagelse i Swiftconnects serie B-finansieringsrunde. Når handlen er gennemført, vil HID eje en minoritetsandel uden bestemmende indflydelse i Swiftconnect. Swiftconnect fortsætter som en uafhængig virksomhed under ledelse af den nuværende ledelsesgruppe.


































