SecurityWorldMarket

06-09-2021

Svenske Irisity køber Agent Vi for 67 mio. dollars

Irisity AB har indgået en aftale om at købe 100 procent af aktierne i den israelske virksomhed Agent Vi, som er en førende udbyder af AI-drevet videoanalyse. Købesummen på er på 67,5 millioner dollars (cirka 423 millioner DKK).

Med hovedsæde i Israel og kontorer i USA og Singapore er Agent Video Intelligence (Agent Vi) en førende udbyder af AI-drevne videoanalyseløsninger, som arbejder globalt via et netværk af forhandlere og partnerskaber samt et udviklingsteam i verdensklasse. Agent Vi har et stort antal forhandlere og distributører i mere end 90 lande samt samarbejdsaftaler med sikkerhedsgiganter som Securitas.

Købet skaber en af de største og mest betydningsfulde, globale leverandører af avanceret AI-baseret videoanalyse. Via stærke partnerskaber med G4S og Securitas, med medarbejdere i Sverige, Israel, USA og Singapore samt med en avanceret produktportefølje lægger det fusionerede selskab sig i spidsen for videoanalyse-løsninger.

- Vi er meget glade for at kunne byde Agent Vi’s succesrige team velkommen til Irisity. Agent Vi har opbygget et markant førende brand og en global tilstedeværelse. Vi er imponerede over både teamet og teknologien, siger Marcus Bäcklund, CEO for Irisity.

Da virksomhederne er lige store, med komplementær kundebase og geografisk dækning samt med ambitiøse vækstdagsordener, forventes opkøbet at skabe synergieffekter inden for produktudvikling, teknologi, marketing og salg.

- Dette opkøb er i tråd med vores strategi og ambition om at opbygge en markedsleder. Vi mener, at de to virksomheder supplerer hinanden godt i alle vigtige dimensioner såsom ledelse, produkter, marked og teknologi. Sammen har vi en endnu stærkere position, der imødekommer en voksende international efterspørgsel efter analyser med høj præcision, kommenterer Lennart Svantesson, Irisity's bestyrelsesformand.

- Fusionen af Irisity og Agent Vi vil skabe et AI-drevet, brancheførende videoanalyseselskab med uovertruffen kapacitet og rækkevidde. Jeg er stolt over at skulle arbejde med Irisity’s succesfulde og erfarne team, siger Dorian Barak, Agent Vi's bestyrelsesformand.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen