SecurityWorldMarket

01-04-2025

Solar indgår partnerskab med Dahua

Ole H. Kraglund, Sales Director i Solar Sikring, er glad for den nye aftale med Dahua.

Grossisten Solar Danmark indgår et nyt samarbejde med Dahua Technology, en af verdens førende producenter af sikkerheds- og overvågningsløsninger. Partnerskabet giver Solars kunder adgang til Dahuas omfattende sortiment af avancerede produkter.

Dahua Technology er kendt for sin innovative tilgang til sikkerhedsteknologi og tilbyder et bredt udvalg af produkter, herunder netværkskameraer, PTZ-kameraer, termiske kameraer, adgangskontrolsystemer med videre. Virksomhedens løsninger anvendes globalt i forskellige sektorer som transport, kritisk infrastruktur, detailhandel og uddannelse.

- Vi er begejstrede for at kunne tilbyde Dahuas produkter til vores kunder. Dette samarbejde styrker vores position som en førende teknisk grossist og understøtter vores mål om at levere de bedste og mest innovative løsninger til markedet, siger Ole H. Kraglund, Sales Director i Solar Sikring.

Han oplyser, at Solars kunder nu nemt kan finde og bestille Dahuas produkter inden for sikkerhed og overvågning i Solar Danmarks webshop.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen