Frasalget udgør, sammen med det nyligt annoncerede salg af et andet selskab i koncernen, nemlig Smiths Interconnect, et væsentligt skridt fremad i forhold til de strategiske tiltag, som blev annonceret i januar 2025. Det repositionerer Smiths som en fokuseret, højtydende industriel ingeniørvirksomhed og skaber betydelig værdi for alle interessenter.
Roland Carter, CEO for Smiths, udtaler:
- Vi har nået endnu en vigtig milepæl for Smiths med aftalen om at sælge Smiths Detection til CVC til en virksomhedsværdi på 2,0 mia. pund. Dette bygger videre på det nyligt annoncerede salg af Smiths Interconnect og demonstrerer en stærk gennemførelse af de strategiske tiltag, vi præsenterede i januar med fokus på værdiskabelse.
- Vi fokuserer Smiths som en førende industriel ingeniørvirksomhed med speciale i flow management og termiske løsninger, og dagens meddelelse positionerer os stærkt til at levere øget vækst og forbedrede afkast.
Smiths annoncerede i januar 2025 planer om at udskille både Smiths Detection og Smiths Interconnect. Salget af Smiths Interconnect til Molex Electronic Technologies Holdings, LLC blev annonceret den 16. oktober 2025.


































