SecurityWorldMarket

17-02-2023

Sikkerhedsvirksomhed runder 100 mio. dollars efter blot fem år

Yevgeny Dibrov, CEO og medstifter af Armis.

Den californiske cybersikkerhedsvirksomhed Armis kan åbenbart noget, som ikke ret mange andre kan. Firmaet, der blot er fem år gammelt, har opnået at få abonnementsindtægter på over 100 millioner dollars på årsbasis (ARR) og forbereder sig nu på en mulig børsnotering. Dermed cementeres virksomhedens position som den førende cybersikkerhedsvirksomhed med speciale indenfor asset visibility.

Armis har rundet 100 millioner dollars, eller næsten 700 millioner danske kroner, i abonnementsindtægter på årsbasis (ARR). Virksomheden er vækstet fra én til 100 millioner dollars på under fem år. Dermed er Armis en af de hurtigst voksende centaur-virksomheder (virksomheder med ARR på over 100 millioner dollars) inden for SaaS og cloud-teknologi, og er den hurtigst voksende cyber-startup inden for asset visibility og sikkerhed nogensinde.

- At opnå centaur-status så hurtigt er et bevis på, at vi løser vores kunders udfordringer, hvorfor virksomheder over hele verden vælger os frem for andre. Armis tilbyder en omfattende platform, der gør det muligt for virksomheder at få synlighed over alle enheder og sårbarheder samt have én platform til at administrere efterretninger og sikkerhed. Vi ser frem til nye muligheder for virksomheden, herunder en potentiel børsnotering, og vil fortsætte med at sikre, at vi vokser, maksimerer vores forretnings- og partnermodel og er på vej mod cash flow-rentabilitet,” udtaler Yevgeny Dibrov, CEO og medstifter af Armis.

Klar til at udnytte vækstmuligheder

Efter en investeringsrunde i november 2021, der tilførte Armis 300 millioner dollars, blev firmaet vurderet til 3,4 milliarder dollars. Det gør virksomheden til en af de mest bemærkelsesværdige startups inden for cybersikkerhed. Armis har flere store og anerkendte investeringsselskaber med i ejerkredsen, herunder Insight Venture Partners, CapitalG, Brookfield, One Equity Partners og Georgian.

- Vi har fokuseret på at vækste forretningen effektivt, opnå en fremragende bruttomargin og rentabilitet på kort sigt, og på samtlige af disse områder oplever vi fremgang. Derfor er jeg glad for at kunne fortælle, at vi opretholder vores stærke vækst og vil opnå et positivt cash flow i løbet af 2024, hvilket er to kvartaler tidligere end forventet. Kombineret med vores gode balance, er vi i en meget gunstig position til at maksimere de muligheder, der ligger foran os, fortæller Jonathan Carr, CFO hos Armis.

Giver synlighed over risici og sårbarheder

Armis’ eksplosive vækst er drevet af virksomhedens prisvindende platform, hvor virksomheder kan skabe synlighed over, samt sikre, alle enheder på netværket. Armis’ platform bruges af flere Fortune 100-virksomheder, herunder Colgate-Palmolive, Mondelez International, DocuSign, Allegro Microsystems, Takeda Pharmaceuticals samt flere globale offentlige myndigheder.

For medicinalvirksomheden Takeda Pharmaceuticals er den største risiko for driftssikkerheden en negativ påvirkning af deres forsyningskæde, hvilket kan forhindre eller forsinke livsvigtig medicin til patienter.

- Den mest sandsynlige årsag til, at patienter ikke kan modtage vores produkter, er et potentielt cyberangreb, der lammer vores produktion. Vi implementerede Armis for netop at forebygge sådan en situation og for at sikre vores produktion samt forsyningskæde mod cyberangreb. Førsteprioriteten hos os er at sikre, at patienterne bliver forsynet med den medicin, de har behov for, og her spiller Armis en afgørende rolle, siger Mike Towers, der er Chief Digital Trust Officer og tidligere CISO hos Takeda Pharmaceuticals.

Deloitte rangerede i 2021 og 2022 Armis som en af de hurtigst voksende teknologivirksomheder i Nordamerika. I 2022 blev Armis sågar kåret som årets “Tech Growth Business” ved National Technology Awards. Som et led i virksomhedens vækstplaner, og med målet om at gøre adgang til sine tjenester så let som muligt, er Armis også tilgængelig på både Google Cloud Marketplace og AWS Marketplace.

Øger sikkerhed i IoMT- og OT-miljøer

Armis har en unik markedsposition, der i høj grad skyldes den hastige stigning i antallet af enheder, der hverken overvåges eller administreres. Armis forventer, at antallet af ikke-administrerede enheder vil overstige 50 milliarder enheder i 2025. Den eksplosive stigning i tilslutningsmuligheder og en mere perimeterløs digital verden resulterer i en markant efterspørgsel efter Armis’ løsninger.

Armis kortlægger og sikrer også OT-miljøer (operationel teknologi) i nogle af de største lufthavne og havne i verden. Det er med til at beskytte kritisk infrastruktur og skabe rammerne for, at samfundskritiske systemer og vigtige produktionsvirksomheder kan forblive online hele året uden driftsstop. Mange medicinske enheder (IoMT) bliver ligeledes beskyttet af Armis’ sikkerhedsløsninger, hvilket er med til at sikre patientplejen på hospitaler og andre sundhedsorganisationer mod cyberkriminelle, som er på udkig efter at bruge menneskeliv som løftestang til at få deres krav opfyldt.

Om Armis

Armis tilbyder, ifølge virksomheden selv, branchens første unified asset intelligence-platform, som er designet til at adressere de nye og omfattende angrebsoverflader, som forbundne enheder skaber. Fortune 100-virksomheder sætter deres lid til Armis’ kontinuerlige beskyttelse i realtid, hvor de kan få overblik over administrerede og ikke-administrerede enheder på tværs af it, cloud, IoT, medicotekniske enheder (IoMT), operationel teknologi (OT), industrielle kontrolsystemer (ICS) og 5G. Armis leverer passiv overvågning og styring af alle cyber-enheder, risikostyring og automatisk håndhævelse i netværket. Armis er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Californien.



Leverandører
Tilbage til toppen