SecurityWorldMarket

15-04-2021

SecPro Sikring bliver en del af DanZafe Gruppen

Bo Hylsebeck og Bjørn Nielsen fra SecPro Sikring er nu en del af DanZafe Gruppen.

DanZafe Gruppen har købt en betydelig aktiepost i SecPro Sikring, som dermed er blevet en del af den hastigt voksende sikkerhedsgrossist.

DanZafe Gruppen driver i dag grossistvirksomhederne DanZafe A/S og ExpertBeslag A/S, der tilsammen er totalleverandører indenfor beslag, værktøj, låse og sikringsprodukter. Gruppen beskæftiger i alt 60 medarbejdere og ledes af de tre partnere Johny Andersen, Bo Fensmark og Erick Dahlberg.

SecPro Sikring så dagens lys i 2007 og er i dag en stærk aktør indenfor alarmer, videoovervågning og videodørtelefon-systemer. Virksomheden beskæftiger fem medarbejdere og ledes af direktør Bo Hylsebeck og partner Bjørn Nielsen.

Den gode idé
Begge virksomheder beskriver samarbejdet som ’Den gode idé' og har høje forventninger til fremtiden.

- Vi kan tilføre nye produkter og ekspertise til DanZafe Gruppen og får omvendt også adgang til en række komplimenterende produkter. Bl.a. indenfor adgangskontrol, låse og dørteknik. Med en stærk service- og logistikvirksomhed i ryggen, så er udviklingsmulighederne pludselig mange, siger Bo Hylsebeck, direktør i SecPro Sikring.

- Vi ser en hastig udvikling indenfor elektronisk sikring og et ønske fra markedet om at koble de stærkeste produkter i nye, innovative løsninger. Det kræver specialister med faglig og kommerciel indsigt, og netop det kan teamet i SecPro tilføre. Med investeringen i SecPro ruster vi os til en fremtid med endnu mere elektronisk sikring, siger Erick Dahlberg, Partner i DanZafe Gruppen.

Fælles virksomheds-DNA
Noget, de to parter er ’faldet for’ ved hinanden, er de fælles værdier, når det kommer til ledelse, medarbejdere og ikke mindst relationen til kunder og leverandører.

- Vores virksomheders DNA og værdier matcher rigtig godt. Udover at tilbyde vores kunder de bedste produkter, så er relationerne helt afgørende for os begge. Vi er ejerledere og brænder for at udvikle vores virksomheder. Og stor respekt for det, som har bragt os frem til i dag: service, høj grad af fleksibilitet og faglig rådgivning, siger Bo Hylsebeck.



Leverandører
Tilbage til toppen