SecurityWorldMarket

16-07-2021

Sådan har covid-19 har påvirket virksomheders sikkerhedsstrategier

Fjernarbejde øger risikoen for angreb: 75 procent af alle respondenter svarer, at risikoen for cyberangreb stiger i takt med mere fjernarbejde.

Check Point Software Technologies’ nye Remote and Hybrid Work Security-undersøgelse afdækker, hvordan den globale sundhedskrise og skiftet til fjernarbejde har påvirket virksomheders it- og sikkerhedsstrategier

Check Point Software Technologies har netop offentliggjort deres nye Remote and Hybrid Work Security-undersøgelse, der afdækker, hvordan virksomheders it- og sikkerhedsstrategier er blevet påvirket af den globale sundhedskrise. Undersøgelsen viser, at mens flere medarbejdere tilgår virksomhedens netværk fra distancen, så benytter samtidig flere virksomheder cloudbaserede sikkerhedsløsninger samt Secure Access Service Edge-løsninger (SASE), som løser de begrænsninger, der er ved traditionel netværksarkitektur, konvergerede netværk og cloudsikkerhed.

Desuden viser undersøgelsen blandt andet, at:

• Fjernarbejde øger risikoen for angreb: 75 procent af alle respondenter svarer, at risikoen for cyberangreb stiger i takt med mere fjernarbejde.

• Administration er en udfordring: De tre største udfordringer, som it- og sikkerhedsmedarbejderne oplever, er skalering af ydeevne (46 procent), håndtering af databeskyttelse (42 procent) og at sikre fjernadgang til virksomhedens netværk fra medarbejderes private enheder.

• Skalering af sikkerhed til fjernadgang: For at imødekomme stigningen i antallet, der arbejder fra distancen, fortæller hele 69 procent af it-sikkerhedsmedarbejderne, at de tilføjer on-prem sikkerhedskapacitet; 66 procent fortæller, at de skifter til cloud-baseret sikkerhed, og 36 procent svarer, at de gør begge dele.

• Sikring af apps: Når fjernarbejdere får adgang til virksomhedens applikationer, svarer hele 70 procent af de adspurgte, at de mener, at det har høj prioritet at sikre disse apps mod cyberangreb og nuldagstrusler.

• Flere vil benytte sig af SASE-løsninger: 94 procent kender til SASE-teknologien, men blot 9 procent har allerede implementeret det. Dog forventer hele 21 procent at implementere en SASE-løsning i fremtiden.

“Skiftet til fjernarbejde og den hybride arbejdsplads er en af de største ændringer som følge af COVID-19-pandemien. Mange virksomheder har været nødt til at gå på kompromis med netværksydelse og sikkerhed på tværs af deres distribuerede miljøer, fordi de bruger flere forskellige løsninger, hvilket i sidste ende giver større kompleksitet og truslerne sløres. Denne undersøgelse bekræfter med al tydelighed, at flere virksomheder føler sig udsatte, og at der er et skifte mod cloudbaseret sikkerhed. Ved at bruge en SASE-løsning, kan virksomheder samle deres cloudløsninger og dermed minimere mulige angrebsveje, hvilket samtidig giver en bedre brugeroplevelse for deres medarbejdere,” fortæller Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.

Check Point Software Technologies’ Remote and Hybrid Work Security-undersøgelse er lavet på baggrund af besvarelser fra 450 it- og sikkerhedsmedarbejdere verden over.



Leverandører
Tilbage til toppen