SecurityWorldMarket

19-08-2023

Rekordhøje omkostninger ved databrud

Ifølge en ny rapport fra IBM var de gennemsnitlige omkostninger ved et databrud som følge af et hackerangreb 4,45 millioner dollars i 2022. Tallet er højere end nogensinde, og allerdyrest er det inden for sundhedsvæsenet.

IBM's rapport Cost of a Data Breach viser, at omkostningerne ved et databrud er steget med 15 procent siden år 2020. Tallene gælder globalt, og de allerhøjeste omkostninger findes indenfor sundhedsvæsenet – i 2022 var det 10,93 millioner dollars. Den finansielle industri kommer på en andenplads med 5,90 millioner dollars.

USA er det land/region med de højeste omkostninger: 9,48 millioner dollars efterfulgt af Mellemøsten (8,07 millioner), Canada (5,13 millioner), Tyskland (4,67 millioner) og Japan (4,52 millioner dollars).

Hvis man ikke melder en ransomeware-hændelse til politiet, medfører det ifølge rapporten højere omkostninger. 63 procent af de adspurgte oplyser, at de har anmeldt hændelsen til politiet, og 37 procent har ikke. Sidstnævnte betalte 9,6 procent mere for bruddene.

For organisationer, der bruger kunstig intelligens og automatisering, tager det ifølge rapporten 108 dage kortere tid at identificere og begrænse et brud.



Leverandører
Tilbage til toppen