SecurityWorldMarket

14-04-2021

Prosero udnævner COO og ansvarlig for Tyskland

Peter Feledy.

Peter Feledy udpeges til COO (Chief Operating Officer) og ansvarlig for Proseros etablering i Tyskland.

Prosero har siden starten i 2017 været på en hurtig vækstrejse drevet af både opkøb og en kraftig organisk vækst. Omsætningen er i øjeblikket på lige under 200 millioner EUR, og virksomheden har aktiviteter 83 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

- Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor det er tid til næste udviklingstrin for Prosero. Vores plan for de kommende år er at øge opkøbstakten i alle eksisterende lande og derudover påbegynde arbejdet med at etablere os i det kontinentale Europa. Vi forbereder også en række initiativer for at udnytte vores størrelse bedre og styrke markedspositionen. Fokus vil naturligvis fortsat være på opkøb af kvalitetsselskaber og derefter at motivere til samarbejder mellem vores virksomheder, at styrke udviklingsarbejdet i fællesskab med vores leverandører for at drive vækst samt at investere i vores digitale kompetence inden for både sikkerhedsløsninger og markedsføring. For at accelerere dette arbejde vil vi nu styrke vores centrale organisation, siger CEO Fredrik Gren. 

Peter Feledy kommer fra en stilling i AniCura, hvor han som COO og Group Care Services Director opbyggede flere af de fælles merværdier i forbindelse med AniCuras stærke vækstrejse fra Norden videre ud i Europa. Peter har også omfattende erfaring som kommerciel linjechef fra Menigo Foodservice og ICA, og inden da var han konsulent hos McKinsey & Company.

- Med Peter får nøjagtig de kompetencer ind i Prosero, som vi behøver nu, hvor vi i fortsat højt væksttempo skal begynde at udnytte de samordningsfordele, der muliggøres af Proseros størrelse og vores virksomheders stærke markedsposition, Fredrik Gren.

Og Peter Feledy kommenterer:

- Prosero har i flere år haft en imponerende vækst og har en stærk position i et voksende marked. Jeg er især tiltrukket af iværksætterånden og den virksomhedsfokuserede tilgang, som har givet selskabet succes. Det bliver spændende at blive en del af teamet og fortsætte med at opbygge en brancheførende selskab, siger Feledy.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen