- Det er noget mere interessant at forebygge brand end at slukke en brand.

Sådan siger Marcello Francati, der i dag er brandteknisk rådgiver hos DBI, men som har 30 års erfaring inden for beredskabet. Af samme årsag er han også stærk fortaler for, at der omsider udarbejdes retningslinjer, der sikrer byggeri i perioden, før det tages i anvendelse. Og branden på Børsen, som 16. april ødelagde store dele af den smukke 400 år gamle bygning, taler sit eget tydelige sprog om behovet for retningslinjer på området.

- Vi har et omfattende bygningsreglement, der generelt sikrer et højt brandsikkerhedsniveau i vores byggeri. Problemet er bare, at stort set alle regler bortfalder i det øjeblik, en bygning er under opførelse, renovering eller ombygning. Dermed er bygningen faktisk allermest udsat i bygge- og renoveringsfasen. Det bør vi råde bod på ved at udarbejde nogle klare retningslinjer og anbefalinger på området, siger Marcello Francati og fortsætter:

- Social-, bolig- og ældreministeriet udgav i 1994 et cirkulære, som omhandler renovering og brandsikkerhed. Men cirkulæret trænger til en overhaling, der gør det mere forståeligt, løfter det op til en brandteknisk vejledning og indeholder alle bygninger og ikke kun fredede bygninger. DBI har for år tilbage gjort en ihærdig indsats for at få byggeriets parter og forsikringsbranchen til at gå sammen om udarbejdelsen af vejledninger om brandsikring i forbindelse med både nybyg og renovering.

- Branden på Børsen viser desuden, hvor vigtig automatisk brandalarmering er. For det var ABA-anlægget i bygningen, der alarmerede brandvæsenet og sikrede hurtig udrykning. Derfor er det også værd at se på, i hvilke bygninger det for alvor giver mening at installere ABA-anlæg, selvom det ikke er noget lovkrav, siger Marcello Francati.

Flere årsager til brandens omfang

At det trods en hurtig indsats fra beredskabet alligevel gik så galt, at halvdelen af Børsen brændte ned, skyldes ifølge Marcello Francati en kombination af flere omstændigheder.

- Dels har vi en meget gammel bygning med bærende konstruktioner af træ og en tagkonstruktion af træ, så der har været masser af brandbare materialer, som giver næring til branden. Dels har bygningen et stort, åbent loftsrum og ikke de samme brandmæssige adskillelser, som man bygger med i dag. Det har givet en markant hurtigere brandspredning. Og dels har vi et massivt kobbertag, som ikke umiddelbart brænder væk. Det betyder, at branden ligger inde under en metalplade og er vanskelig et komme til for beredskabet. Du kan sammenligne det med en brand under motorhjelmen på en bil. Her nytter det heller ikke noget bare at pladre vand ud over kølerhjelmen, siger Marcello Francati og uddyber:

- Normalt udvikler en brand i tagkonstruktioner sig op gennem taget, hvor man kan komme til oppefra. Det kan man ikke på Børsen pga. kobbertaget. Derfor har de været nødt til at bekæmpe branden nedefra og fra siderne, siger han.

Svær brandslukning

Men brandslukningen blev også besværet af flere andre forhold end det omtalte kobbertag. Udfordringerne kan langt hen ad vejen henføres til bygningens alder og den pågående renovering.

- For det første var bygningen omkranset af et stillads, som besværliggjorde adgangen til bygningen. Hertil kommer, at det er langt mere kompliceret at slukke en brand i en historisk bygning, fordi det er sværere at forudse, hvordan branden vil sprede sig. Hvis du har etageadskillelser og vægge af beton i nutidigt byggeri, ved du i det mindste, at branden ikke løber den vej, og at du skal koncentrere din indsats andre steder. I historiske bygninger kan der desuden være nedhængte lofter, gamle, utætte ventilationsgennemføringer eller skorstenskanaler, som skaber et hul gennem bygningen, siger Marcello Francati og fortsætter:

- Samtidig kan man ikke bare kaste en ubegrænset mængde vand på en bygning, som man ønsker at bevare, for vandet påvirker også konstruktionen. Beredskabet arbejder jo på at få facader og gavle til at blive stående, men det er en balancegang, for man kan jo ikke puste ilden ud, så der er ikke noget alternativ til vand, siger Marcello Francati, som dog også fremhæver nogle af de positive omstændigheder, som hjalp beredskabet under slukningen:

- Brandvæsenet var hurtigt på stedet efter alarmeringen og fik også meget hurtigt opgraderet indsatsen. Desuden havde de nem adgang til vandforsyninger fra kanalerne lige ved Børsen. Og endelig var vejret fint, hvilket gjorde arbejdet med at redde værdigenstandene ud af bygningen en hel del lettere.

Redning af værdier

Både beredskabet, Livgarden og helt almindelige borgere hjalp med at redde en stor del af værdierne ud fra Børsen.

- I sådan en situation skal alle de kulturhistoriske værdier i bygningen reddes ud, inden taget kollapser, og brand og slukningsvand ødelægger den resterende bygning og alle værdierne i den. Havde det regnet på dagen, havde udfordringen været større, fordi regnen kunne have ødelagt de værdigenstande, der blev reddet ud af bygningen, siger Marcello Francati og fortsætter:

- Hertil kommer, at Børsen heldigvis havde en form for værdiredningsplan, så man vidste, hvilke værdier der først og fremmest skulle reddes. Det er helt afgørende af have en værdiredningsplan, når det skal gå hurtigt, og beredskabet jo ikke ved, hvad der er vigtigst at få ud og derfor risikerer at lade de mest værdifulde genstande tilbage i flammerne.

For tidligt at gisne om brandårsag

Det helt store spørgsmål er naturligvis nu, hvordan branden overhovedet kunne opstå. Det er dog ifølge Marcello Francati for tidligt at sige noget konkret om.

- Men vi ved, at bygningen jo ikke brænder af sig selv. Vi ved også, at bygningen har stået der i 400 år uden at brænde, og at der pågik en renovering, da branden brød ud. Derfor er det selvfølgelig nærliggende at kigge på renoveringsprocessen. Ikke mindst, fordi vi historisk set har mange eksempler på brande, der er opstået under renoveringsarbejde, siger Marcello Francati og tilføjer:

- De to hyppigste årsager til brande under renovering er dels varmt arbejde, dvs. arbejde med bl.a. gnistproducerende værktøj, og dels i forbindelse med ændringer i konstruktionen, hvor man skubber til gamle elinstallationer. Om det også denne gang er det, der er sket, ved vi ingenting om på nuværende tidspunkt. Men det bliver meget spændende at følge undersøgelserne, for det er godt nok et stort kulturhistorisk tab, vi har lidt, siger han.

Kilde: DBI