Indsigterne dækker AI-integration samt muligheder og udfordringer inden for sikkerhed, tryghed, forretningsindsigt og operationel effektivitet.
– AI er fortsat en af de mest kraftfulde og transformerende teknologier inden for videoovervågning i dag, siger Mats Thulin, direktør for AI- og analysetjenester hos Axis Communications.
– Denne nye forskning viser, at der findes betydelige muligheder for AI til at forbedre sikkerhed og tryghed samt bidrage til forretningsindsigt og operationel effektivitet. Samtidig skal fokus være på etisk implementering og meningsfuld integration for at skabe vedvarende værdi.
AI’s indflydelse på partnere og slutkunder
Forskningen fra Axis viste, at 62 % af partnerne identificerer "AI og generativ AI" som en af de vigtigste tendenser, der former branchens fremtid – sammenlignet med 34 % af slutkunderne. Det gør AI til den mest fremtrædende trend blandt partnerorganisationer – på niveau med "cybersikkerhed, risiko og privatliv", som også fik 62 %. Blandt slutkunderne indtager AI dog tredjepladsen, med "cybersikkerhed, risiko og privatliv" som nummer ét (61 %). Derudover fremhævede halvdelen af partnerne "analyse og handlingsorienteret indsigt" som en nøgletrend, mens 36 % af slutkunderne er enige.
Samlet signalerer dette fokus på AI og analyse en voksende forståelse i branchen for fordelene ved AI-adoption – herunder øget effektivitet, forbedret beslutningstagning og højere kvalitet i resultater. Slutkunderne vurderer dog cybersikkerhed, risiko og privatliv som en højere prioritet i forhold til teknologiintegration – sandsynligvis som en afspejling af vedvarende etiske og regulatoriske bekymringer omkring AI. Tillid, ansvar og gennemsigtighed vil være afgørende, hvis leverandørerne skal lede kunderne mod øget AI-integration.
Vigtige tendenser og muligheder for AI i videoovervågning
- AI-adoptionen stiger – men varierer på tværs af markeder:
Adoptionen af AI er mere avanceret i visse markeder som USA, Japan, Singapore og dele af Europa, hvor kunderne aktivt søger AI-løsninger for at forbedre overvågningskapacitet og operationel effektivitet - Overgangen til cloud og edge-AI accelererer:
Hybride arkitekturer vinder frem som den foretrukne tilgang, hvor realtidsbehandling via edge-AI i kameraerne kombineres med skalerbar og langsigtet datalagring i skyen - Integration af forskellige datakilder fortsætter:
Brug af sensordata, der supplerer videodata, fortsætter og påvirker både sikkerhed og forretningsindsigt positivt - Tæt samarbejde fremmer effektiv og ansvarlig AI-integration:
De etiske udfordringer forbundet med hurtig udrulning af AI-teknologi – herunder løsninger som ansigtsgenkendelse – understreger behovet for at vælge samarbejdspartnere med fælles værdier, særligt hvad angår privatliv, compliance og AI-etik.
Om rapportens metode
Rapporten The State of AI in Video Surveillance kombinerer indsigt fra elleve dybdegående interviews med nøje udvalgte eksperter fra Axis' globale partnernetværk – alle med dokumenteret erfaring og omfattende ekspertise inden for AI. Derudover indgår 4.900 svar fra distributører og kanalpartnere i 68 lande samt 900 svar fra slutkunder i 64 lande. Alle interviews og undersøgelser blev gennemført i 2024.