SecurityWorldMarket

10-01-2024

Markedet for sikkerhedstests når 284 milliarder kr. i 2032

Ifølge amerikanske Polaris Market Research blev det globale marked for sikkerhedstests i 2022 vurderet til 9,30 milliarder dollars, og forventes at nå 41,60 milliarder i 2032 (eller ca. 284 mia. DKK), voksende med en CAGR på 16,2 procent i prognoseperioden.

Sikkerhedstests af software er en kritisk proces, som har til formål at afdække sårbarheder, trusler og risici i en softwareapplikation. Ved at undersøge systemet hjælper det effektivt med at mindske risikoen for tab af information, tab af indtægter og skader på organisationens omdømme.

Kraftig stigning

Det globale marked for sikkerhedstest oplever en kraftig stigning på grund af den voksende afhængighed af web- og mobilbaserede kritiske forretningsapplikationer, som nødvendiggør øget slutpunktsbeskyttelse. Virksomheder øger sikkerheden for at forhindre økonomiske tab som følge af stadig mere sofistikerede cyberangreb. Derudover drives markedsvæksten af strenge myndighedsbestemmelser, som påbyder vedtagelsen af sikkerhedstestløsninger og -tjenester.

Der er dog stadig udfordringer, som skal løses, såsom mangel på dygtige sikkerhedsfolk og høje omkostninger forbundet med at gennemføre sikkerhedstests. Ikke desto mindre er stigningen i implementering af cloud-baserede sikkerhedstests, sammen med fremskridt inden for teknologier som DevOps, DevSecOps og Agile, med til at give lukrative muligheder for markedsudvidelse i prognoseperioden.

Udviklingen i cybertrusler driver markedet

Cloud-baserede sikkerhedstestløsninger bliver stadig mere populære på grund af deres skalerbarhed og omkostningseffektivitet. Efterhånden som nye teknologier som IoT og blockchain vinder frem, bliver specialiserede testtjenester essentielle. Markedets vækst er yderligere drevet af den kontinuerlige udvikling af cybertrusler, hvilket gør sikkerhedstests til en uundværlig investering for organisationer, der ønsker at styrke deres digitale infrastruktur og bevare kundernes tillid.

Topspillere på det globale marked er Accenture PLC, Cognizant Technology Solutions Corporation, DXC Technology Company, IBM Corporation, Micro Focus International plc, NCC Group plc, Paladion Networks Private Limited, Qualys, Inc., Rapid7, Inc., Synopsys, Inc., Trustwave Holdings, Inc., Veracode, Inc., Whitehat Security, Inc. (acquired by NTT Ltd.), Wipro Limited and 7safe Limited (opkøbt af PA Consulting).



Leverandører
Tilbage til toppen