SecurityWorldMarket

13-02-2023

Markedet for indbrudsalarmer når op på 47 mia. DKK i 2030

Et stigende antal smarte hjem vil drive væksten indenfor intelligente tyverialarmløsninger.

Ifølge en ny rapport fra amerikanske Grand View Research vil det globale marked for indbrudsalarmsystemer nå op på 47 milliarder DKK (6,72 mia. USD) i 2030 med en gennemsnitlig årlig vækst på 6,3 procent.

Efterspørgslen efter tyverialarmsystemer – og da ikke mindst intelligente sikkerhedssystemer - forventes at stige på grund af den væksten indenfor smarte hjem. Ifølge undersøgelsen vil markedsaktørerne sandsynligvis omfavne forretningsstrategier som partnerskaber, fusioner og opkøb for at vinde større markedsandele.

Adgangskontrol med analyse

Den stigende efterspørgsel efter et højt sikkerhedsniveau i boligkomplekser, erhvervsbygninger og industrikomplekser vil øge behovet for tyverialarmsystemer i de kommende år. Udvikling af adgangskontrolteknologi skræddersyet til avancerede analyseløsninger forventes at udvide markedsstørrelsen. For eksempel købte Johnson Controls i april 2022 Security Enhancement Systems, LLC, en udbyder af telefonbaserede, nøglefri adgangskontrolsystemer til vigtige infrastrukturudbydere såsom telekommunikationstårne. Opkøbet gjorde det muligt for Johnson Controls at levere dataanalyse og nøglefri adgangskontrol effektivt for at beskytte infrastrukturer af høj værdi.

Nordamerika skønnes at have en betydelig markedsandel drevet af stigende ejendomsrelateret kriminalitet. Men Asien-Stillehavsregionen forventes at få den højeste vækst, understøttet af strenge regler og sikkerhedsstandarder udstedt af relevante myndigheder. Analytikerne forventrer, at Kina får den største bid af kagen med sikkerhedsbrands som Shenzhen Horn Security Technology, Zhejiang Dahua Technology, Fujian Chuango Security Technology med flere. Aktørerne fortsætter med at innovere sikkerhedsinfrastruktur, hardware og professionelle tjenester.

Rapporten nævner, at markedsaktører vil prioritere partnerskaber og samarbejdsaftaler med udbydere af hjemmesikkerhedstjenester for at udvide produktudbud og tjenester. For eksempel indgik ADT i oktober 2021 et samarbejde med Redfin, en fuldserviceudbyder af ejendomsmæglere, for at tilbyde smart home-tjenester og sikkerhedsovervågning til hjem med Redfin. Partnerskabet vil give ADT mulighed for at installere sensorer, alarmer og smarte låse, give købere mulighed for at besøge huset uden bekymringer og holde sælgere informeret om, hvem der besøger og forlader ejendommen.

Hovedpunkter fra undersøgelsen

Det trådløse alarmsegment forventes at få den højeste CAGR over prognoseperioden. Trådløse sikkerhedskameraer er blevet mere og mere populære på grund af deres fleksibilitet og brugervenlighed. De er nemme at sætte op og reducerer installationsomkostningerne ved at eliminere ledninger eller professionel installation.

Undersegmentet hardwarekomponenter førte an i markedet for indbrudsalarmsystemer i 2022 – og bevægelsesdetektorer forventes at få den højeste CAGR i prognoseperioden.

I 2022 repræsenterede Nordamerika den højeste omsætningsandel. Sikkerhedsalarmsystemer i husstande i Nordamerika skal registreres hos politiet. I nogle regioner, såsom Oklahoma City, reagerer politiet slet ikke på alarmer, der ikke registreret.

Store aktører

Nogle af nøgleaktørerne på dette felt, der også er nævnt i rapporten, omfatter ADT, Assa Abloy, Banhams, Dahua, Hikvision, Honeywell, Inovonics, Johnson Controls, Napco, Risco, Securitas og Siemens.



Leverandører
Tilbage til toppen