SecurityWorldMarket

27-09-2023

Markedet for fysisk sikkerhed vil nå op på 775 mia. i 2023

Northbrook, IL (USA)

I en nyligt udgivet rapport fra analysevirksomheden Marketsandmarkets forventes det globale marked for fysisk sikkerhed at vokse fra 110,2 milliarder dollars (ca. 775 mia. DKK) i 2023 til 136,9 milliarder (ca. 965 mia. DKK) i 2028 med en gennemsnitlig årlig vækst 4,4 procent i prognoseperioden.

Det er den stigende brug af IP-videoovervågning og stigningen i tilfælde af ondsindede aktiviteter og sikkerhedsbrud i fysiske systemer, der driver væksten i det fysiske sikkerhedsmarked. Omvendt er der også vanskeligheder med at håndtere kompleksiteten af avancerede trusler, hvilket også kan hæmme markedsvæksten.

Administrerede tjenester

Effektiv styring af forretningsprocesser i moderne virksomhedssammenhænge kræver vedtagelse af gennemprøvede tilgange på tværs af organisationer. Organisationer er tvunget til at outsource visse opgaver, fordi vedligeholdelse af interne tjenester kræver mere tid og ressourcer og koster flere penge.

Det betyder øget efterspørgsel efter tjenesteudbydere, der kan garantere beskyttelse af vigtige virksomhedsdata samt effektiviteten af forretningsprocesser. Kunder ønsker hjælp til at holde deres hardware, software og fysiske sikkerhedssystemer og løsninger opdateret med de seneste forbedringer. Marketsanmarkets mener, at kundernes interne kapacitet øges, når MSP'er (Manage Service Providers) beskytter deres fysiske aktiver og it-systemaktiver.

Adgangskontrol som en service

På ovenstående baggrund er det ikke underligt, at efterspørgslen efter Access Control as a Service (ACaaS), altså adgangskontrol som en service, er stigende i flere vertikaler. At cloud-baserede adgangskontrolløsninger har så kraftig en vækst er begrundet i deres særpræg, såsom fjernstyring, skalerbarhed, realtidskontrol, datasikkerhed og sikker kommunikation. Vigtig er også adgangskontrolsystemernes rolle og evne til at styrke den overordnede sikkerhed i en organisation, levere en fleksibel løsning til at imødekomme specifikke behov, forbedre den operationelle effektivitet samt sikre beskyttelse af personale og værdifulde aktiver.

Det asiatiske marked vokser hurtigst

Som følge af øget kriminalitet, men også politisk uro, vokser markedet for elektroniske løsninger til fysisk sikkerhed særlig hurtigt i Asien og Stillehavsområdet, især i Kina, Malaysia, Australien og Indien. Regeringerne i disse nationer investerer en betydelig del af deres føderale budgetter i fysiske sikkerhedsløsninger.

Smarte byer er også en vækstfaktor

Derudover er regionen påvirket af den hurtige udvikling af smarte byer. Lande som Kina har investeret kraftigt i smart city-programmer, og ifølge Marketsandmarkets planlægger man at bruge endnu 39 milliarder dollars på smarte byer.

Smarte byer er stærkt afhængige af fysiske sikkerhedsløsninger, hvilket også driver det fysiske sikkerhedsmarked i regionen, skriver Marketsandmarkets i sin rapport.



Leverandører
Tilbage til toppen