SecurityWorldMarket

09-05-2022

Købet af Stanley Security skaber "et helt nyt Securitas"

Når Stanley er integreret og transformationsprogrammerne fuldt implementeret, har vi skabt et helt ny Securitas, siger koncernchef Magnus Ahlquist.

Securitas starter 2022 med en kvartalsrapport, som viser et salg på 28.598 millioner SEK (25.814), en organisk salgsvækst på 4 procent (0) og et driftsresultat før afskrivninger på 1.452 millioner SEK (1.256).

Koncernchef Magnus Ahlqvist understreger i en kommentar til regnskabet, at overskudsgraden på 5,1 procent (4,9) var den højeste i et første kvartal i mere end ti år.

Han fortæller også, at den organiske salgsvækst på fire procent i første kvartal primært var drevet af aktiviteterne i Europa og Ibero-Amerika, mens salgsvæksten i Nordamerika var negativ.

Magnus Ahlqvist fremhæver også væksten på 9 procent inden for sikkerhedsløsninger og elektronisk sikkerhed i koncernen, som nu opgøres til 23 procent (22) af koncernens samlede salg. Han kommenterer også det igangværende opkøb af Stanley Security:

- Vores ambition er at gennemføre købet af Stanley Security inden udgangen af andet kvartal af 2022. Dette opkøb er transformerende for både Securitas og sikkerhedsindustrien. Planlægningen af integrationen og værdiskabelsen går efter planen, forklarer han.

- Når Stanley er integreret og transformationsprogrammerne fuldt implementeret, har vi skabt et helt ny Securitas, en moderne, digitaliseret og innovativ partner for sikkerhedsløsninger til vores kunder med en strukturelt højere marginprofil.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen