SecurityWorldMarket

16-02-2023

Kaseya investerer massivt i globalt partnerprogram

Fred Voccola, CEO for Kaseya.

Med opkøbet af Datto udvider amerikanske Kaseya sit populære partnerprogram med 300 procent for at hjælpe managed service providers (MSP’er) med deres fortsatte forretningsudvikling.

Kaseya, som er specialiseret i cloud-baserede software- og sikkerhedsløsninger skræddersyet til managed service providers (MSP’er), udvider nu sit globale partnerprogram markant. Kaseya investerer dermed yderligere i virksomhedens kanalpartnere, fordobler blandt andet sine MDF-midler (marketing development funds) og øger størrelsen på virksomhedens supportteam.

- Siden opkøbet af Datto (en handel fra juni 2022 til 6,2 mia. dollars, red.)har vi i Kaseya udviklet på Dattos særdeles succesfulde globale partnerprogram, så det omfatter alle Kaseyas virksomheder og dermed kommer alle typer af kanalpartnere til gode. Det resulterer i et langt bredere program med endnu flere tilbud for et større antal virksomheder. Med den øgede investering rummer partnerprogrammet nu hele 60 kanaleksperter, der supporterer vores kunder og partnere i både bredden og dybden, siger Fred Voccola, der er CEO hos Kaseya.

Det succesfulde partnerprogram, der blev startet af Datto og nu videreudvikles af Kaseya, så det inkluderer alle Kaseyas virksomheder, er et tilbud til MSP’er, der kan få hjælp til deres forretningsudvikling gennem sparring, tekniske webinarer, 24/7/365 support, kundeservice, gratis adgang til branche- og partnerevents etc.

Med den store investering på 300 procent vil MSP’er få bedre hjælp til planlægning og afholdelse af deres egne events gennem direkte arbejde med Kaseyas MSP Enablement-team.

Derudover tilbyder Kaseya nu også virtuelle partnerdage, så alle MSP-partnere kan lære mere om det konstant skiftende marked, og hvordan de bedst kan udvide deres forretning.

Om partnerprogrammet

Det globale partnerprogram er et system, hvor partnerne rykker op i niveauer på baggrund af deres årlige partnerinvestering - Silver (1.000 USD), Gold (25.000 USD), Platinum (100.000 USD) og Blue Diamond (250.000 USD). Med den nye investering kan kunder og partnere nu kombinere deres udgifter til Datto og Kaseya, hvilket betyder, at mange af dem vil kunne kvalificere sig på højere niveauer end tidligere. Det niveau, de vælger, bestemmer, om kunderne kan få gratis tjenester som f.eks. teamsupport, live webinarer om teknisk support, 24/7 kundeservice, gratis adgang til brancheevents og meget mere.

Om Kaseya

Kaseya er en førende leverandør af komplette løsninger til it- og sikkerhedsadministration til managed service providers (MSP'er) samt mellemstore virksomheder. Kaseya tilbyder en bred vifte af administrationsløsninger, herunder brands som Kaseya, Datto, IT Glue, RapidFire Tools, Unitrends, Spanning Cloud Apps, TruMethods, ID Agent, Graphus, RocketCyber og ConnectBooster. Kaseya har hovedkvarter i Miami, Florida og er et privatejet selskab, der opererer i 25 lande.



Leverandører
Tilbage til toppen