SecurityWorldMarket

15-06-2022

Kapitalfond køber Mimecast i tocifret milliardhandel

Peter Bauer, CEO for Mimecast.

Den britiske it-sikkerhedsvirksomhed Mimecast er opkøbt af den den ligeledes britiske kapitalfond Permira i en handel til 40,3 milliarder kroner.

I en handel til cirka 40,3 mia. kroner har den engelske kapitalfond Permira opkøbt it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast. Med opkøbet forventer Mimecast at bruge Permiras store netværk og erfaring med at skalere globale teknologivirksomheder.

Det indebærer et styrket fokus i Europa, hvor ambition er at udbygge teams i de enkelte lande og styrke samarbejdet med kanalpartnere for på bedst mulig vis at imødekomme udfordringer og forfølge muligheder i forskellige markeder. Og det er netop et område, Permira har stor erfaring med.

- I dag er den første i en ny og spændende æra i Mimecast, hvor vi fortsat vil udvikle den måde e-mailsikkerhed, data og modstandsdygtighed bliver håndteret. Med Permiras ressourcer, netværk og store erfaring med at skalere globale tech-virksomheder står vi bedre rustet til at levere de innovationer, vores kunder har brug for. Jeg vil i samme ombæring gerne takke vores 2.000 Mimecasters for deres utrættelige indsats på vegne af vores kunder, siger Peter Bauer, administrerende direktør i Mimecast.

Efterspørgslen på e-mailsikkerhed, som Mimecast er specialiseret i, sker blandt andet på baggrund af, at antallet af e-mailtrusler er steget under pandemien. Således har 55 procent af virksomheder på global plan oplevet et stigende antal e-mailangreb over de seneste 12 måneder, viser Mimecasts årlige rapport om e-mailsikkerhed, State of E-mail Security.



Tags


Leverandører
Tilbage til toppen