SecurityWorldMarket

01-08-2022

Imponerende delårsrapport - Securitas-aktien steg 12 procent

Koncernchef Magnus Ahlqvist glæder sig over virksomhedens stærke salgs- og løsnsomhedsudvikling i andet kvartal.

Med et driftsresultat før afskrivninger på SEK 1.760 millioner (SEK 1.471 millioner) viser Securitas en imponerende lønsomhed for perioden april – juni 2022. Reaktionen fra Stockholms Fondsbørs var en 12 procents stigning efter rapportens offentliggørelse.

I perioden steg salget til SEK 30.535 millioner (SEK 26.499 millioner), og driftsmarginen landede på 5,8 procent (5,6%), et niveau der er væsentligt højere end i årene før pandemien.

Magnus Ahlqvist, koncernchef, understreger i en kommentar til delårsrapporten, at den gode drivkraft inden for forretningsdriften accelererede i andet kvartal med en organisk salgsvækst på 6 procent (8%), drevet af Europa og Ibero-Amerika.

- Den organiske salgsvækst i Nordamerika var som planlagt negativ i andet kvartal på grund af de lukkede lavmarginkontrakter sidste år og lavere mersalg. Den underliggende forretning i Nordamerika udviklede sig dog rigtig godt, og vi forventer positiv organisk salgsvækst i tredje kvartal, forklarer han.

Elektronisk sikkerhed vokser

Magnus Ahlqvist peger endvidere på, at drivkraften i salget af højmargin sikkerhedsløsninger og elektronisk sikkerhed var stærk i andet kvartal med 13 procent valutajusteret salgsvækst, som udgjorde 23 procent (22 %) af koncernens salg.

- Koncernens driftsresultat justeret for valutakursændringer steg med 8 procent i andet kvartal. Vores aktiviteter i Nordamerika og Ibero-Amerika rapporterede stærke marginforbedringer. Europa forbedrede sig godt i forhold til 1. kvartal med en stærk forbedring af driftsresultatet i forhold til året før, på trods af fortsat pres fra omkostninger som følge af mangel på arbejdskraft og sygefravær.

Inflationen en stor udfordring

Magnus Ahlqvist kommenterer også den høje inflation, som er en stor udfordring for koncernen.

- Men det lykkedes os at klare en positiv balance i pris- og lønomkostningsstigningerne. Aktiv styring af prisstigninger er fortsat en vigtig prioritet for at sikre, at vi leverer kvalitet til vores kunder, siger han.

"Branchedefinerende begivenhed"

Magnus Ahlqvist kommenterer naturligvis også opkøbet af Stanley Security, som blev gennemført den 22. juli.

- Vores fælles forberedende integrationsarbejde har været omfattende, og vi ser nu frem til at øge tempoet på vores fælles rejse og til at gennemføre planen for værdiskabelse hurtigst muligt, siger han og understreger, at fusionen mellem de to virksomheder er en "branchedefinerende begivenhed".

- Ved at kombinere vores viden og ekspertise baner det vejen for stærkere vækst takket være et fremragende kundetilbud, og vi forventer store muligheder for marginforbedring fremadrettet. Vores fælles værdier og høje bæredygtighedsambitioner giver os mulighed for at bruge vores potentiale til at tilbyde teknologibaserede sikkerhedsløsninger, der skaber langsigtet værdi for vores kunder, aktionærer og for samfundet som helhed.

Stærkt halvår og stigende aktiekurs

Salget for perioden januar-juni 2022, med en salgsvækst på 5 procent (4%) landede på SEK 59.133 millioner (52.313). Driftsresultat før afskrivninger udgjorde SEK 3.212 mio. (2.727) med en overskudsgrad på 5,4 procent (5,2). Aktien steg med 12,38 procent på Stockholmsbørsen.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen