SecurityWorldMarket

08-05-2025

Iloq kåret som “Årets Brand 2025” i Finland

Det finske handelskammer har kåret den verdenskendte specialist indenfor adgangskontrol Iloq som "The Brand of the Year".

Historien om Iloq begyndte for over tyve år siden, da virksomhedens grundlægger, Mika Pukari, udviklede et princip, hvor den energi, der kræves for at åbne en elektromekanisk lås, genereres af bevægelsen, når nøglen indsættes i låsen.

Begrundelsen

Juryens begrundelse for at vælge Iloq omfattede, at virksomheden tidligt patenterede sin unikke innovation og udviste en stærk evne til at kommercialisere og produktudvikle løsningen.

– Varemærket Iloq har forandret hele branchen, fordi den nye innovation er blevet kommercialiseret og gjort til et færdigt produkt. Internationalisering har været et kerneområde for varemærket helt fra begyndelsen. Vi vil især fremhæve uddannelsen af partnere og de interne støttetjenester, hvor partnerne spiller en central rolle sammen med Iloqs salgsteam, udtaler Minna Aalto-Setälä, formand for Brand Council og seniorrådgiver i det finske handelskammer.

– Virksomheden har sjældent direkte kontakt med slutbrugeren, hvilket gør partnernes rolle afgørende. Varemærket iLOQ har på fremragende vis udfyldt sin rolle som en del af den samlede kundeoplevelse, tilføjer hun.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen