SecurityWorldMarket

23-05-2022

I dag får Acre ny CEO

Don Joos, Acre's nye CEO.

Don Joos er navnet på den mand, der fra og med i dag, den 23. maj, overtager roret hos Acre, den amerikanske leverandør af avancerede sikkerhedssystemer. Han afløser Joe Grillo, der grundlagde virksomheden for ti år siden.

Joe Grillo, der har valgt at trække sig tilbage fra erhvervslivet, er måske bedst kendt som en af grundlæggerne af- og mangeårige leder af HID. Han ledede udskillelsen af virksomheden fra Hughes Aircraft i 1995 og bestræbelserne på at sælge virksomheden, som blev opkøbt af Assa Abloy i januar 2001.

Han etablerede Acre i 2012 med det mål at opnå en førende position inden for adgangskontrol ved hurtig organisk og opkøbsmæssig vækst. Under hans ledelse udnyttede Acre muligheder inden for det stærkt fragmenterede marked og voksede til en virksomhed med næsten 300 millioner dollars i omsætning og over 500 ansatte på verdensplan.

- Jeg vil gerne takke Joe Grillo for hans enorme bidrag til Acre, som grundlæggeren af virksomheden tilbage i 2012 og dens CEO lige siden. Efter 40 års arbejde i sikkerhedsbranchen har Joe besluttet sig for at udforske nye ikke-arbejdsrelaterede oplevelser. Vi ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige bestræbelser, siger bestyrelsesformand i Acre, Tzachi Wiesenfeld.

- Vores nye CEO, Don Joos, slutter sig til virksomheden på et afgørende tidspunkt og er klar til at levere stor lederkapacitet til at dække mere terræn, vurdere flere muligheder og fremskynde beslutningstagningen for bedst muligt at betjene kunderne, siger Wiesenfeld.

Don Joos har fungeret som President og CEO hos TPX Communications og havde tidligere samme rolle hos PGI, begge Siris-porteføljeselskaber. Han arbejdede sig fra Vice President for Global Services til Shoretels præsident og CEO i løbet af en seks-årig periode. Tidligere var han Vice President for Global Services hos Avaya.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen