SecurityWorldMarket

19-12-2020

Frigiver gratis værktøj til alle MSP’er, der skal afhjælpe hackerangreb

Sidste uges nyhed om, at det amerikanske it-sikkerhedsfirma FireEye fik stjålet hemmelige it-sikkerhedsværktøjer, der benyttes til at opdage sikkerhedshuller i virksomheders it-systemer har skabt en del røre i sikkerhedsbranchen. Amerikanske Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers), har derfor netop frigivet en gratis FireEye Red Team Countermeasure-scanner.

Scanneren giver MSP’er verden over mulighed for at opdage, om hackere benytter de stjålne it-sikkerhedsværktøjer lige nu i deres RMM-systemer eller om de tidligere har været benyttet. Hackerne kan nemlig bruge de stjålne sikkerhedsværktøjer fra FireEye til at angribe MSP’er og deres kunder, hvilket sætter dem i stor fare.

Udover at frigive en scanner, der fungerer med Dattos eget RMM-system, giver Datto også MSP’er mulighed for at benytte scanneren til alle andre RMM-systemer via et gratis script, der kan hentes på Github.

Datto er førende leverandør af cloud-baserede software- og teknologiprodukter, der leveres til slutkunderne via managed service providers (MSP). Gennem et økosystem af MSP-partnere hjælper Dattos produkter mere end en halv million små og mellemstore virksomheder verden over. Med hovedkvarter i Norwalk, Connecticut, har Datto også kontorer i Danmark, England, Holland, Tyskland, Canada, Australien, Kina og Singapore.


Leverandører
Tilbage til toppen