Mobil adgang vokser, og anvendelsesområderne bliver flere. Medarbejderne forventer det i stigende grad, og IT-teams sætter pris på, at adgangsoplysninger kan administreres på samme måde som øvrige identiteter. Den tendens er tydelig, mener HID, men vurderer samtidig, at der i mange organisationer aldrig kommer en dag, hvor det sidste plastikkort afleveres, alle adgangsoplysninger ligger på mobilen, og kortprinteren endelig kan slukkes.

Hvorfor det er vigtigt

De organisationer, der gennemfører overgangen til mobil adgang mest smidigt, betragter ikke hybridmodellen som en midlertidig løsning på vejen mod noget mere entydigt. De arbejder bevidst med en hybridmodel og ikke som en midlertidig overgangsfase. Grundlæggende konkurrerer kort og mobil adgang ikke med hinanden – de eksisterer side om side, mener HID.

Det kan være fristende at betragte hvert kort, der stadig er i omløb, som et tegn på, at overgangen endnu ikke er afsluttet. HID mener, at den opfattelse bør ændres, fordi der er legitime og permanente grunde til at have brug for begge formater. Et billed-ID, der bæres synligt – og ikke er gemt i en lomme – er fortsat vigtigt i mange professionelle sammenhænge. Det har værdi at kunne se en persons navn og billede, når man møder vedkommende første gang, sammen med virksomhedens logo og visuelle identitet. Det gælder også, når man har mødt personen tidligere, men forsøger at huske vedkommendes navn. ”Et billed-ID er menneskeliggørende og skaber forbindelse,” skriver HID.

I organisationer med en bring-your-own-device-kultur (BYOD) ønsker nogle medarbejdere ganske enkelt ikke at have arbejdsrelaterede adgangsoplysninger installeret på deres private telefon. Det er et hensyn til privatlivets fred, der bør respekteres, og ikke et implementeringsproblem, der skal fjernes. Der findes naturligvis også steder, hvor regler om fortrolighed, sikkerhed eller distraktion helt forbyder telefoner, eksempelvis i produktionsmiljøer, operationsstuer og højsikrede områder hos myndigheder og i kritisk infrastruktur. I disse miljøer er adgangsoplysninger, der ikke er telefonbaserede, en nødvendighed, konstaterer HID.

Både det papirløse kontor og det kontantløse samfund er tidligere blevet beskrevet som uundgåelige. Tiden har imidlertid vist, at selv om udviklingen går i den retning, er slutmålet enten udeblevet eller blevet kraftigt forsinket. Papir og kontanter findes stadig dér, hvor de giver mening. Adgangsmedier følger en lignende udvikling, mener HID.

Ikke kun en sikkerhedsbeslutning

Der er endnu en grund til, at hybridmodellen er relevant, argumenterer HID: Beslutningen har skiftet ejerskab. Tidligere var adgangskontrol udelukkende sikkerhedsteamets ansvarsområde.

I dag påvirker beslutninger om adgangskontrol HR, IT, compliance og arbejdspladsoplevelsen, og hvert område har sine egne interesser. IT ønsker, at adgangsoplysningerne knyttes til identitetens livscyklus og tildeles og tilbagekaldes i overensstemmelse med en zero trust-politik. HR og teams med ansvar for arbejdspladsoplevelsen fokuserer på forandringsledelse, medarbejdernes anvendelse af løsningen og på, hvordan adgangsløsningen opleves fra første dag. Compliance har brug for et revisionsspor i forbindelse med myndighedskontrol.

Flere interessenter betyder flere krav – og nogle gange modstridende krav. Netop denne mangfoldighed af behov er ifølge HID årsagen til, at én universel model ikke altid fungerer. En bevidst valgt hybridmodel er mere fleksibel og har større sandsynlighed for at kunne imødekomme forskellige krav.

Tilpassede tidsplaner

Implementeringen foregår ikke i samme tempo overalt. Banker, erhvervsejendomme og videregående uddannelsesinstitutioner er kommet længere med mobil adgang, mens produktion, sundhedsvæsen og uddannelsessektoren er ved at indhente dem. Det samme gælder inden for den enkelte organisation: Hovedindgangen, salgsområdet med udbredt BYOD-brug og den sterile zone vil alle udvikle sig i deres eget tempo.

Det er ifølge HID ikke udtryk for inkonsekvens. Målet er ikke, at alle døre og alle medarbejdere skal overgå til samme type adgangsmedie på samme dag. Det handler om at anvende mobilen dér, hvor den forbedrer og effektiviserer brugeroplevelsen, og bevare kortene dér, hvor omgivelserne eller den enkelte person kræver det.

HID sammenfatter det således: Mobil adgang er retningen, mens hybridmodellen er måden at gøre det rigtigt på.