SecurityWorldMarket

06-02-2023

Fransk sikkerhedsfirma åbner nordisk afdeling i Danmark

Kim Brøndsted.

Den franske it-sikkerheds- og software-virksomhed med særligt fokus på at undgå cyberspionage og -sabotage, Tehtris, får nu en nordisk afdeling med dansk kontor og ansatte – og med store ambitioner for Norden, ifølge den nye landechef, Kim Brøndsted.

Tehtris, en Gartner-anerkendt fransk it-sikkerhedsleverandør med speciale inden for eXtended Decection & Response (XDR)-løsninger, udvider sin globale forretning til Norden med særligt fokus på Danmark. Det sker med ansættelsen af Kim Brøndsted som ny nordisk country manager, som sammen med blandt andre it-sikkerhedsspecialist og Head of Nordics Presales, Torben Clemmensen, skal erobre markedsandele for samt udbrede kendskabet til den franske it-sikkerhedsgigant. Begge kommer med mange års erfaring fra den nordiske it-sikkerhedsbranche.

Tehtris’ XDR-platform sikrer et 360 graders overblik over hele virksomhedens sikkerhedsinfrastruktur, og benyttes i dag af store, internationale virksomheder og offentlige organisationer. Med 24/7-support, ISO27001-certificering og med et ”cybersecurity Made in Europe”-mærkat, vil løsningen hjælpe med at beskytte danske og nordiske virksomheder mod 0-day sårbarheder og cyberspionage.

- Vi er glade for at kunne byde Kim Brøndsted velkommen til at repræsentere Tehtris i Norden. Kim har med sin erfaring og gåpåmod et dybt kendskab til virksomheders og administrationers cybersikkerhedsbehov. Sammen med Torben Clemmensen og kommende teams, vil de bringe Tehtris XDR-platformen og dens unikke realtids-egenskaber inden for cybersikkerhed til den nordiske region, siger Elena Poincet, administrerende direktør og medstifter af Tehtris.

- Norden er en af de mest digitaliserede regioner i verden, og derfor er der også behov for avancerede it-sikkerhedsplatforme for at sikre os imod dem, der vil os det ondt. Tehtris’ XDR-platform er teknologiske mil foran konkurrenterne, både hvad angår evnen til at detektere angreb, automatisk sikre skadelige filer i en sandbox og til selv at oprette sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og det vil være en kæmpe hjælp til nordiske virksomheder, siger Kim Brøndsted, nordisk country manager for Tehtris.

Grundlagt af etisk hacker og efterretningsagent

Tehtris er en fransk og europæisk udviklet virksomhed og tilbyder dermed ægte data-compliance og -suverænitet, da kode, data og hele virksomhedens tilgang er bygget til de europæiske dataregelsæt.

Medstifter Laurent Oudot er tidligere etisk hacker og agent i den franske efterretningstjeneste, hvilket betyder, at kernen i Tehtris' produkt er udviklet med en anden tankegang end typiske it-sikkerhedsprodukter. Tehtris’ produkt er udviklet og hostet i Frankrig og Europa, og al data og filer er fuldstændig utilgængeligt for Tehtris. Gennem sit samarbejde med OVHClouds Open Trusted Cloud tilbyder Tehtris sine kunder løsninger hostet på en selvstændig cloud-opbygning.

- At Tehtris er europæisk udviklet og funderet gør det langt lettere for virksomheder og organisationer at være 100 procent sikre på, at deres data aldrig forlader europæisk jord. Mange andre it-sikkerhedstjenester på markedet er enten amerikanske, russiske eller asiatiske, og her ser man nogle steder en anden holdning til datahåndtering. Det er klart en af Tehtris’ største fordele – også for nordiske virksomheder, siger Torben Clemmensen, Head of Nordic Presale og it-sikkerhedsekspert.

- Det er en helt unik måde at tænke it-sikkerhed på, som vi aldrig har oplevet før, hvilket vi glæder os til at kunne udbrede Teehtris’ værktøj til nordiske virksomheder. Vi kommer til blandt andet at køre en partnerbaseret model via MSSP’er (managed security service providers), for selvom produktet er imponerende hurtigt til at kunne integreres i en virksomhed – vi snakker dage og ikke måneder – så bringer vores partnere og deres it-sikkerhedsspecialister med værdifuld viden mod trusler, siger Kim Brøndsted.

Om Tehtris:

Tehtris blev grundlagt i 2010 og er udgiveren af Tehtris XDR-platformen, en ifølge virksomheden markedsledende løsning inden for automatisk, real-time, ikke-menneskestyret neutralisering af cyberangreb. Med sin "Security & Ethics by design"-tilgang giver løsningen cybersikkerhedsspecialister et holistisk syn på deres infrastruktur, samtidig med at den garanterer fortroligheden af deres data.



Leverandører
Tilbage til toppen