SecurityWorldMarket

20-02-2022

Fald i anmeldte bedragerier

Igennem de senere år har anmeldelser om bedrageri været stærkt stigende, men i 2021 vendte kurven og antallet af bedragerier faldt med 16 pct. fra 2020.

En stor del af anmeldelserne, 41 pct., vedrørte databedrageri, som faldt med 14 procent. De øvrige bedragerianmeldelser, som bl.a. omfatter bedrageri med kontokort, socialbedrageri, bedrageri fra arbejdsløshedskasse og bedrageri med afgift- eller tilskudslovgivning, faldt ifølge nye tal fra Danmarks Statistik med 17 procent.

Selvom der på landsplan var et samlet fald i anmeldte bedragerier fra 2020 til 2021, var der store regionale forskelle. Databedrageri faldt i hele landet, men de øvrige bedragerier steg i alle regioner på nær region Hovedstaden.





Leverandører
Tilbage til toppen