SecurityWorldMarket

01-05-2025

Erstatning på op til 20 mio hvis sikkerhedsløsning kke virker

Dan Schiappa, Chief Product and Services Officer, Arctic Wolf.

Amerikanske Arctic Wolf, der er en global aktør inden for sikkerhedsoperationer, fordobler nu sin "Security Operations Warranty". Det betyder, at kunder, der anvender virksomhedens Aurora Managed Endpoint Defense sammen med Security Operations Bundles, får en dækning på op til tre millioner USD (næsten 20 mio. DKK) ved en dækket cybersikkerhedshændelse.

Udvidelsen af garantien understreger Arctic Wolfs tillid til Aurora Endpoint Security og platformens evne til at levere målbare sikkerhedsresultater på globalt plan. Mere end 3.000 organisationer i over 60 lande benytter allerede løsningen til at beskytte deres endpoints.

- At fordoble vores brancheførende Security Operations Warranty til 3 millioner dollars understreger vores tillid til styrken i Aurora Endpoint Security. Kunder og partnere tager imod nyheden med stor entusiasme, fordi de ser den innovation og værdi, Aurora Endpoint Security tilfører markedet. Den udvidede garanti cementerer vores engagement i at levere pålidelige resultater og verdensklasse endpoint-sikkerhed, der reelt reducerer risikoen, siger Dan Schiappa, Chief Product and Services Officer, Arctic Wolf.

Ny AI-drevet Behavioral Detection Engine

Samtidig introducerer Arctic Wolf en ny AI-forstærket Behavioral Detection Engine i Aurora Endpoint Security. Den nye motor fordobler dækningsgraden for trusselsdetektion og øger præcisionen, blandt andet via:

• Et opdateret regelbibliotek udviklet af Arctic Wolf Labs

• AI-assisteret tuning og støjreduktion uden tab af synlighed

• Understøttelse af MITRE ATT&CK-tagging og avanceret undtagelseshåndtering

Det hjælper sikkerhedsteams med at fokusere på de mest kritiske trusler og reducere driftsbelastningen.

Underskriver CISA Secure by Design Pledge

Arctic Wolf har desuden tilsluttet sig CISA Secure by Design Pledge og forpligter sig dermed til at integrere sikkerhed i alle led af softwareudviklingen – fra design til drift – som en del af målsætningen om at reducere cyberrisici og øge transparensen i branchen. CISA Secure by Design Pledge er et frivilligt initiativ lanceret af CISA (Cybersecurity and Infrastructure Security Agency, USA) i april 2024, hvor teknologivirksomheder forpligter sig til at udvikle produkter og software med cybersikkerhed indbygget fra starten





Leverandører
Tilbage til toppen