SecurityWorldMarket

07-05-2025

Eficode opkøber Solidify og styrker sine GitHub-services for hele Europa

Finske Eficode, der også har en afdeling i København, har købt svenske Solidify, der er et førende GitHub- og Microsoft konsulenthus i Skandinavien samt en førende Microsoftpartner inden for DevOps, Cloud platforme og applikationsudvikling.

Eficode har tidligere vundet prisen for GitHub EMEA Channel Partner of the Year, og opkøbet af Solidify vil ifølge Ilari Nurmi, CEO hos Eficode, kun styrke Eficodes position som den førende GitHub-partner i Norden og Europa samt udvide virksomhedens evner og services inden for og omkring GitHub, Azure DevOps og Azure:

- Softwareudvikling bliver hver dag mere AI-understøttet, og vores kunder stoler på, at vi kan gøre deres udvikling hurtigere og mere sikker. Opkøbet af Solidify er en del af vores strategi om at blive en global markedsleder indenfor DevOps- og AI-service, og med opkøbet får vi erfaring inden for GitHub og Microsoft-teknologier i verdensklasse samt evner inden for ‘Agentic AI’ – evner, som kommer til at definere den kommende teknologiske generation, siger Ilari Nurmi.

Solidify blev grundlagt i 2013 og er en løsningsleverandør inden for AI, platform engineering og modern governance, risk & compliance (GRC) samt overgangen til cloudservices. Selskabet opererer i Sverige, Danmark og Norge og hjælper store enterprises og organisationer med at blive mere effektive, sikre og til at efterleve lovkrav. Selskabet har 60 ansatte med et, ifølge virksomheden selv, imponerende niveau af GitHub-certificeringer og en omsætning i 2024 på 8,4 millioner euro.

Eficode skaber de bedste forudsætninger for god softwareudvikling, og ved at kombinere markedsførende DevOps- og AI-teknologier hjælper Eficode virksomheder med at øge deres produktivitet og innovationsmuligheder. Eficode dækker hele udviklingscyklussen fra AI-funderet softwareudvikling til end-to-end toolchains. Solidify’s kunder vil også drage nytte af at være blevet opkøbt af Eficode og dennes services herunder Eficode ROOT, en udviklerplatform-as-a-service. I de seneste år er Eficode vækstet kraftigt både organisk og via opkøb, og selskabet har en årlig vækst (CAGR) de seneste fire år på 70 procent.



Leverandører
Tilbage til toppen