SecurityWorldMarket

26-06-2025

Eagle Eye kåret som en af Texas' mest innovative virksomheder

"Vi er beærede over at blive udnævnt som en af de ti mest innovative virksomheder i Texas," siger Dean Drako, grundlægger og CEO for Eagle Eye Networks.

Den Austin-baserede virksomhed Eagle Eye Networks er blevet udnævnt som en af de ti mest innovative startup-virksomheder i Texas. Anerkendelsen er baseret på en analyse foretaget af LexisNexis, hvor værdien af Eagle Eyes patentportefølje er blevet vurderet

Eagle Eye Networks, som er global markedsleder inden for cloudbaseret videoovervågning, er ifølge LexisNexis en af de ti mest innovative startup-virksomheder i Texas.

Kriterierne

Udvælgelsen er baseret på patentkvalitet, geografisk rækkevidde og porteføljens størrelse. LexisNexis identificerede de patentporteføljer med højest værdi for at give et objektivt billede af, hvilke virksomheder der driver innovation blandt startup-virksomheder i Texas.

– Vi er glade for at kunne anerkende Texas’ mest innovative startup-virksomheder for deres evne til at omdanne idéer til patenterede innovationer. Vi ser frem til at følge deres vækst, forandringskraft og succes, baseret på det fundament, de lægger i dag, siger Marco Richter, Senior Director of IP Analytics and Strategy hos LexisNexis Intellectual Property Solutions.

En innovationsdrevet kultur

Dean Drako, grundlægger og CEO for Eagle Eye Networks, kommenterer virksomhedens placering blandt de ti mest innovative virksomheder:

– Vi er beærede over at blive udnævnt som en af de ti mest innovative virksomheder i Texas. I løbet af de seneste tolv år har vi arbejdet hårdt for at opbygge en innovationsdrevet kultur, hvor kreativitet trives i alle afdelinger – fra ingeniørkunst og produktion til teknisk support, kundeservice og salg, siger han.

– Vores seneste arbejde med AI-baseret Smart Video Search, 911-kameradeling og Eagle Eye Automations afspejler dette fælles engagement.

Åben platform – grundlag for integration

Dean Drako fremhæver også vigtigheden af integration og åben teknologi:

– Som en virksomhed med en åben platform er vi også stolte af at kunne integrere med andre førende teknologier og derved give vores kunder fleksibilitet og frihed til at vælge det, der fungerer bedst for deres forretning, siger han.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen