Mens nogle tilfælde af deepfakes eller manipuleret video er lettere at opdage, kan andre ændringer i videomateriale være næsten usynlige for seeren, fordi de ikke involverer åbenlyse forandringer i optagelserne. For eksempel kan det at ændre tidsstemplet på et videoklip til en anden dag eller et andet tidspunkt give forkerte oplysninger om, hvornår en hændelse fandt sted. At fjerne specifikke billedrammer fra et videoklip kan udviske en hændelse eller en person fra optagelsen og dermed få klippet til at fremstille begivenheden ukorrekt.

Udfordrer tilliden til video som bevismateriale

Denne evne til at ændre video kan i sidste ende udgøre en betydelig udfordring for organisationers tillid til video som bevismateriale samt branchens evne til at bevare autentisk overvågningsmateriale. Det kan få alvorlige konsekvenser på mange områder, herunder strafferetlige efterforskninger, retssager og interne virksomhedsundersøgelser. Efterhånden som disse trusler vokser, vil traditionelle teknikker til sikring af videomateriale ikke være tilstrækkelige til at beskytte mod generativ AI’s evne til både skjult og åbenlyst at ændre overvågningsvideoer. Dette øger behovet for nye løsninger og fremhæver vigtigheden af branchemæssigt samarbejde samt en standardiseret metode til at bevare videooptagelsers integritet og institutionernes tillid til, at optagelserne giver et korrekt billede af en hændelse.

Mediesignering

Som en global standardiseringsorganisation arbejder organisationen ONVIF på en metode til videoautentificering kaldet mediesignering, som giver bevis for, at videoen ikke er blevet ændret, siden den forlod den specifikke kamerasensor, der optog den. At sikre videoen på det tidligste tidspunkt – i det øjeblik, kameraets sensor fanger optagelsen – er nøglen til at sikre ægtheden og pålideligheden af videooptagelsen hele vejen fra kameraet til en eventuel retssag.

Standardisering af videoautentificering gennem ONVIF gør det muligt at have en fælles metode til at verificere ægtheden af en modtaget video. Ved at sikre videoen direkte fra det kamera, der har optaget den, elimineres behovet for at dokumentere kæden af hændelser (chain of custody) for videoen. Man kan i stedet verificere videoens ægthed på hvert trin — fra kameraet til den person, der ser den eksporterede optagelse. Med autentificering direkte ved optagelsen kan videoen spores tilbage til den enhed, der indfangede optagelsen.

Standardisering af denne proces for sikkerhedsbranchen og andre brancher, der er afhængige af videooptagelser, vil sikre konsistens og pålidelighed i forhold til videoens ægthed. ONVIF mener, at videoautentificering ved kilden – gennem videosignering – vil give de nødvendige garantier for at bevare tilliden til overvågningsvideoer.