SecurityWorldMarket

26-05-2021

Danmark til kamp mod pirateri i Guineabugten

Fregatten Absalon med Seahawk-helikopter. Foto: Forsvaret.

Folketinget gav i i går bred opbakning til, at Danmark fra november 2021 og cirka fem måneder frem sender en fregat med tilhørende helikopter og en maritim indsatsstyrke til Guineabugten, hvor der er massive udfordringer med pirateri.

- Guineabugten er en livsnerve for dansk og international skibstrafik. Det er desværre også blevet et hotspot for pirateri og angreb på civil søfart. Det hverken kan eller vil Danmark, som verdens femtestørste civile søfartsnation, tolerere. Derfor sætter vi ind både diplomatisk og militært for at bekæmpe de massive udfordringer med pirateri, vi ser i området. Det er en helt afgørende indsats for dansk eksport og for vores søfarendes sikkerhed, vi nu har vedtaget, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Forsvarsminister Trine Bramsen supplerer:

- Militær tilstedeværelse er et afgørende element i at genoprette sikkerheden i Guineabugten. Som stor søfartsnation med en stærk militær flåde går vi derfor forrest i kampen. Vores søværn har stor erfaring med bekæmpelse af pirateri, og jeg forventer at endnu flere lande den kommende tid vil bakke op om indsatsen. Forhåbningen er, at vores tilstedeværelse vil afskrække piraterne og gøre deres arbejde langt sværere. Vi vil med vores skibsbidrag også kunne komme kaprede skibe til undsætning



Leverandører
Tilbage til toppen