De kommende år skal Bravida stå for service af Sygehus Sønderjyllands automatiske brandalarmanlæg (ABA) og automatiske brandventilationsanlæg (ABV-M) på Aabenraa Sygehus. Derudover bliver det også Bravidas opgave at stå for drift og vedligehold, 24/7-vagtordning samt eventuelle ændringer og optimeringer.
Bravida kan trække på erfaringen fra lignende arbejder på andre sygehuse, hvor Bravida også har service på denne slags anlæg:
- Vi er glade for, at vi har vundet servicekontrakten med Sygehus Sønderjylland og ser meget frem til samarbejdet. Vi er vant til at drifte og vedligeholde ABA- og ABV-anlæg, og så har vi samtidig fået opgaven i et område, hvor vi gerne vil styrke vores position, siger Dennis Lippert, Serviceleder Fire & Security Vest, Bravida Danmark.
Bravida kommer i kontraktperioden til at have to lokale montører fast tilknyttet opgaven.