Resultaterne peger på et klart skifte: Sikkerhed er stadig grundlæggende, men organisationer begynder i højere grad at bruge intelligent video som en værdifuld datakilde, der kan forbedre performance, reducere omkostninger og muliggøre automatisering i stor skala.
Hjælper med beslutningstagning
Baseret på egen forskning og dataanalyse giver rapporten en strategisk retning for, hvordan kameraer udvikler sig til aktivt at understøtte virksomheders beslutningsprocesser og levere målbare resultater i krævende miljøer.
Som eksempel fremhæves BMW Groups brug af kameraer til AI-baseret kvalitetskontrol (AIQX). Denne løsning muliggør præcise, automatiserede inspektioner, som forbedrer både produktkvalitet og driftseffektivitet.
Et strategisk perspektiv
– Vi ser en markant ændring i, hvordan organisationer opfatter video – det betragtes i stigende grad som en strategisk kilde til data, indsigt og automatisering i hele virksomheden, siger Peter Lindström, Chief Commercial Officer hos Axis Communications.
– Med vores lange erfaring inden for IP-video mener vi, at det er vigtigt at have et strategisk perspektiv på teknologiens udvikling og anvelse. Axis Perspectives afspejler dette engagement og leverer databaseret vejledning og ekspertindsigt, der hjælper ledere med at være på forkant og omsætte innovation til konkrete forretningsfordele.
Vigtige resultater fra rapporten:
- Større forretningsværdi: Brug af video til forretningsindsigt er næsten fordoblet på ét år (fra 20 % til 38 %), mens 42 % af organisationerne anvender det til at forbedre driftseffektiviteten
- Ændrede prioriteter: Modernisering af infrastruktur er vigtigst for 64 % af brugerne, mens 44 % fremhæver cybersikkerhed som en kritisk faktor
- Stigende brug af cloud: Anvendelsen af cloud i fysisk sikkerhed forventes at stige fra 27 % til 44 % inden for to år
- Behov for integration: 41 % af kunderne efterspørger samlede platforme, hvilket understreger vigtigheden af systemintegration
En femtrinsmodel
Rapporten gennemgår resultaterne i detaljer og giver organisationer indsigt i, hvordan de kan opbygge integrerede og datadrevne løsninger, der skaber værdi både nu og i fremtiden.
Samtidig introducerer den en femtrinsmodel for modenhed inden for intelligent video. Modellen guider virksomheder fra passive og reaktive systemer til proaktive, forudsigende og til sidst autonome løsninger – og hjælper ledere med at vurdere deres nuværende niveau og planlægge næste skridt.
Note: Axis Perspectives-rapporten “The Intelligent Edge” kan frit downloades her.





































