– Opkøbet er i tråd med vores strategi om at styrke vores position på modne markeder ved at tilføje supplerende produkter og løsninger til kerneforretningen, siger Nico Delvaux, koncernchef for Assa Abloy.
Lucas Boselli, Executive Vice President i Assa Abloy og chef for Americas-divisionen, understreger også opkøbets betydning:
– Norshields fokus på certificerede ballistiske, angrebs- og eksplosionsresistente produkter supplerer vores nuværende produktportefølje inden for høj-sikkerhedsdøre og vil styrke vores ekspertise på dette marked, siger han.
Norshield blev grundlagt i 1981 og har cirka 70 ansatte. Hovedkontoret og fabrikken er placeret i Montgomery, Alabama.
Omsætningen i 2023 udgjorde cirka 170 millioner svenske kroner (16 millioner USD). Opkøbet bidrager positivt til resultatet per aktie fra starten.