SecurityWorldMarket

13-03-2023

Ajax sikrer Banksy-kunstværker i Ukraine

Ajax Systems har fået til opgave at beskytte Banksy-kunstværker i Ukraine, før de til sidst vil blive vist inde på et museum. Foto: Ajax Systems.

Den ukrainske sikkerhedsproducent Ajax Systems (der har danske Michael Hygild ansat som salgschef for Nordeuropa) har leveret en løsning til beskyttelse af den verdensberømte kunstner Banksys værker i Kyiv-regionen. I efteråret 2022 dukkede Banksys kunstværker op i og omkring Ukraines hovedstad og blev et af symbolerne på støtte til Ukraine. I december 2022 blev der gjort et forsøg på at stjæle et af malerierne. Denne hændelse blev startskuddet til det igangværende sikkerhedsprojekt.

Ajax’ trådløse sikkerhedssystemer blev installeret på fire af Banksys malerier i bydelene Borodyanka, Irpin og Horenka. Kunstværkerne er beskyttet mod potentielt hærværk og vejrforhold. Objekterne overvåges 24/7 af et lokalt vagtselskab, som hurtigt kan reagere på forsøg på at stjæle eller beskadige værkerne. Sikringen og bevogtningen fortsætter, indtil kunstværkerne bliver videreleveret til et museum.

Lyset vil vinde over mørket

- Banksys værker har en kulturel og historisk værdi for Ukraine som en påmindelse om, at lyset vil vinde over mørket. Det er vigtigt at modstå videre forsøg på hærværk. Vi er taknemmelige over for vores partnere og sikkerhedsingeniører. De har fundet og leveret en succesfuld løsning i et udfordrende miljø, siger Oleh Torkunov, vicechef for Kyiv Regional Military Administration.

Ajax’ Motioncam Outdoor PhOD-bevægelsesdetektorer og Doorprotect Plus-åbningsdetektorer beskytter mod forsøg på at beskadige eller nærme sig kunstværkerne. De indbyggede sensorer reagerer på stød og vibrationer. I tilfælde af en alarm aktiveres en gadesirene, og vagtpersonale vil hurtigt komme til stede. Gennemsigtige polycarbonatvægge beskytter kunstværkerne mod ydre påvirkninger. Billedet af en judo-udøver i Kyiv-bydelen har også en midlertidig sikringsstruktur med Lifequality smart luftkvalitetsmonitor indeni. Lifequality overvåger CO2-, temperatur- og luftfugtighedsniveauer. Et Wallswitch-relæet hjælper med at opretholde mikroklimaforholdene for at holde maleriet sikkert.

- Vi er taknemmelige over for Ajax Systems for hurtigt at reagere og beskytte malerierne. Disse kunstgenstande er krigsartefakter, som vi skal bevare for ukrainerne. Vores byer har lidt under betydelig ødelæggelse, og disse kunstgenstande repræsenterer en ubrydelig tro på, at livet helt sikkert vil vinde, siger Heorhii Yerko, fungerende leder af bystyret i Borodyanka.

Sikkerhedssystemet omfatter 20 detektorer og fire kontrolpaneler (hubs). Detektorerne er ikke afhængige af en konstant strømforsyning, og kontrolpanelet kan placeres i et fjerntliggende rum. Hubben opretholder kommunikationen med enhederne i en afstand på op til 1.700 meter og overfører alarmer på mindre end 0,15 sekunder.

Ajax forsvarer Banksy

- Sikringen af sådanne genstande er en udfordring for ethvert sikkerhedssystem eller installatør. Der var mange forhindringer: fra ødelagte bygninger med malerier til ingen strømforsyning. Men med bistand fra Kyivs regionale administration og ministeriet var vi i stand til at finde og realisere de nødvendige løsninger. Vi er glade for at se Ajax-produkter beskytte kulturen selv i så udfordrende tider, siger Valentine Hrytsenko, CMO hos Ajax Systems.

Dette er ikke det første Ajax Systems-initiativ til at beskytte kunst- og kulturmonumenter i Ukraine og i udlandet. I 2021 var Pylyp Orlyks oprindelige forfatning under konstant overvågning af Ajax-systemet i den historiske bygning af St. Sophia-katedralen. Samme år blev Ajax-sikkerhedssystemet installeret i Parkhomivka-museet. Derudover sikrer Ajax et UNESCO-verdensarvssted i Norge - træarkitekturen i Bergen by.



Leverandører
Tilbage til toppen