SecurityWorldMarket

31-05-2026

AI-paradoks: Virksomheder føler sig klar, mens EU udskyder deadlines

En ny undersøgelse fra den amerikanske virksomhed Veeam viser, at 88 procent af virksomheder forventede at overholde de oprindelige deadlines i EU’s AI-forordning. Samtidig udskyder EU nu dele af tidsplanen, fordi implementeringen er kompleks.

Mens Europa-Parlamentet og EU-Rådet har indgået en foreløbig aftale om at udskyde dele af tidsplanen for EU’s AI-forordning, viser en ny undersøgelse fra Veeam® Software, verdens førende inden for dataresiliens, at langt de fleste virksomheder ellers forventede at være klar.

I undersøgelsen, der er gennemført blandt 1.000 beslutningstagere inden for enterprise IT, data og sikkerhed i EMEA-regionen, svarer 88 procent, at de forventede at kunne overholde de oprindelige deadlines i EU’s AI-forordning. Knap hver tiende, 9 procent, forventede at misse nogle af dem.

Ifølge Tim Pfaelzer, General Manager & Senior Vice President, EMEA hos Veeam peger tallene på et markant paradoks:

”Hvis EU-Kommissionen har svært ved at definere, hvordan sikker AI ser ud, kan man være sikker på, at virksomheder også har det,” siger Tim Pfaelzer og fortsætter:

”Enten er organisationerne langt bedre forberedte end selv EU-Kommissionen, eller også er der et markant disconnect mellem deres opfattelse af egen AI-sikkerhed og den virkelighed, de står i, når det gælder dataresiliens.”

Krav til højrisiko-AI-systemer udskydes til 2027

Den foreløbige aftale om ændringer i AI-forordningen betyder blandt andet, at visse krav til højrisiko-AI-systemer udskydes til 2027 og 2028. Formålet er at gøre implementeringen mere praktisk håndterbar for virksomheder og myndigheder.

Men ifølge Veeam bør det som Dansk Erhverv kalder et vigtigt pusterum bruges til at få bedre styr på de data, AI-systemerne bygger på, hvem der har adgang til dem, og hvordan sikkerhed, compliance og dokumentation kan bevises i praksis.

”I takt med at konkurrencen om AI-kapaciteter bliver stadig mere intens, og deadlines bliver rykket, kan det være fristende at nedprioritere AI-risikostyring og vælge hastighed frem for sikkerhed. Men selvom målstregen måske flytter sig, betyder det ikke, at AI-risikoen er blevet mindre farlig,” siger Tim Pfaelzer.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen