SecurityWorldMarket

20-04-2026

84 procent har ikke tillid til amerikanske techvirksomheder

Tyskerne skiller sig ud som de mest skeptiske over for både amerikanske og kinesiske aktører, mens polakkerne er de mest positive i undersøgelsen.

Ifølge en ny undersøgelse fra Politico European Pulse nærer lidt over otte ud af ti europæere mistillid til, hvordan virksomheder fra USA og Kina håndterer deres personlige data.

93 procent af de adspurgte angiver, at de ikke har tillid til kinesiske virksomheder, mens det tilsvarende tal for amerikanske techvirksomheder ligger på 84 procent.

Lav tillid generelt

Tilliden er noget højere til europæiske alternativer, men når stadig kun op på 51 procent. Endnu lavere er tilliden til de nationale regeringer, som kun 45 procent af de adspurgte stoler på, når det gælder håndtering af personlige oplysninger.

Tyskerne mest skeptiske

Undersøgelsen omfatter næsten 6.700 personer i Spanien, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Belgien. Tyskerne skiller sig ud som de mest skeptiske over for både amerikanske og kinesiske aktører, mens polakkerne er de mest positive i undersøgelsen. Den højeste tillid til europæiske virksomheder findes blandt de adspurgte i Belgien.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen