SecurityWorldMarket

1900-01-01

IT-ekspert og fremtidsforsker: Det her skal du passe på i fremtiden

Den tredje store bølge i it-anvendelse er over os. Den er båret af AI, Artificial Intelligence, og det vil ændre spillereglerne – også i Cyber Security, lyder det fra Preben Mejer, IT-ekspert, fremtidsforsker og CEO i videnscentret Radr.dk. Det skriver Dansk IT.

Især AI spiller en kæmpe rolle for it-udviklingen i disse år, og du skal løbe stærkt for at kunne følge med. Preben Mejer som, ifølge ham selv, ikke er sikkerhedsspecialist, men arbejder med de store linjer i it-tendenserne, mener, at det er vigtigt at gøre sig klart, at it-verdenen er ved at ændre sig mere end vi måske nogensinde har oplevet før.

Digitale assistenter, digitale tvillinger og ambient computing

- AI åbner et hav af nye muligheder og udfordringer. Vi vil opleve AI under temaerne automatisering, kuratering og beslutningsstøtte i form af ’bots’, intelligente lag til andre programmer og som digitale assistenter. Særligt digitale assistenter vil AI medføre øget anvendelse af. Assistenter, der vil tage over og medvirke til at automatisere processer og aktiviteter, assistenter, der kan spille deres egen rolle, og assistenter, der – som alt andet – kan hackes.

- Vi vil se digitale tvillinger. Alle produkter, på sigt organisationer, bygninger – og for den sags skyld, mennesker, vil have en digital tvilling, der bærer relevante data om det, det handler om. Dermed opstår der data der kan misbruges, udnyttes, og som bliver helt uundværlige for det pågældende objekts funktionalitet fremover.

- AI medfører også at hele betjeningsparadigmet for it ændrer sig. I gamle dage havde vi PC’en, sidenhen smartphonen, som kongen af it-universet. I en verden hvor AI er brugergrænsefladen, vil vi arbejde på tværs af mange enheder og på tværs af mange locations, også kaldet ambient computing – og det vil stille helt nye krav til, hvordan vi håndterer sikkerhed, skriver Dansk IT.

Kilde: Dansk IT



Leverantörer
Till toppen av sidan