SecurityWorldMarket

12-12-2015

Nordic Safety Expo vil gøre mere for udvalgte brancher

Maqnus Eriksson, projektansvarlig for Nordic Safety Expo.

Nordens eneste messe for personligt sikkerhedsudstyr, Nordic Safety Expo, vil i 2016 satse ekstra meget på et udvidet konference- og seminarprogram målrettet områderne byggeri, proces og værksted. Nordic Safety Expo finder sted parallelt med Skydd-messen.

Ved at fokusere på en udvalgt branche hver dag i de tre dage messen varer, vil tre særligt sikringsintensive brancher få deres egne dage på Nordic Safety Expo. Det drejer sig om områderne byggeri, proces og værksted, der via paneldebatter, præsentationer, fremlæggelser af inspirerende cases og meget mere altså får hver deres dag på messen.

– Vi ved, at der er et stort behov i mange brancher for at få information om den seneste udvikling inden for personligt sikkerhedsudstyr, siger Ivan Sundström, der er formand for BPS – Branschföreningen för Personlig Skyddsutrustning, der sammen med Stockholmsmässan arrangerer Nordic Safety Expo.

– Det er derfor, vi nu satser mere end tidligere på at komplettere messen med et større konference- og seminarprogram, så flere kan tage del af al den viden, der findes.

I dag eksisterer der bedre sikkerhedsudstyr end nogensinde før, og udviklingen går hele tiden i rigtig retning. Betydningen af at få information og vælge det rette udstyr bliver stadig større. Ved at udvide konference- og seminarprogrammet håber arrangørerne på, at flere vælger at komme til messen for at uddanne sig.

– Vi satser nu på et åbent ”torv” midt i udstillingen, hvor vi koncentrerer alle konference- og seminaraktiviteter, så alle kan tage del af programmet, siger Magnus Eriksson, projektchef hos Stockholmsmässan og ansvarlig for messen.

– Vi vil også have udvalgte partnere fra de tre industrier, så vi er sikre på at nå ud med information til alle i de pågældende brancher.

Nordic Safety Expo finder sted den 25.-27. oktober 2016 i messecentret Stockholmsmässan.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen