SecurityWorldMarket

16-11-2017

Videoovervågning stopper hærværk

Vig Tennisklub har tidligere på året været slemt plaget af hærværk og indbrud. Men efter installering af spots, der tænder ved sensorer, og videoovervågning ved lethallen og tennisanlægget er tennisklubbens problemer med ubudne gæster stilnet af.

- Vi kan jo ikke bevise, at der er videoovervågningens skyld, men det er da vores klare formodning. Der har i hvert fald intet været, siden vi satte video-overvågning op og hegnede lethallen ind, fortæller formand Per Larsen, der på den nylige generalforsamling glædede sig over, at der er faldet ro på sagen.

Videoovervågningen kunne lade sig gøre, fordi Odsherreds Brandassurances Fond uanmeldt dukkede op med en gave på 30.000 kr. En overraskende støtte til klubbens frivillige arbejde.



Leverandører
Tilbage til toppen