Rapporten indeholder resultater fra en interviewundersøgelse med 390 sikkerhedsansvarlige på virksomheder i Canada, Tyskland, Storbritannien og USA. Ni ud af ti respondenter siger, at de drukner i advarsler, og 93 procent har – som en følge af dette - ikke mulighed for at prioritere de rigtige trusler.
25 procent af de adspurgte sikkerhedseksperter mener ikke, de ikke har mulighed for at analysere og vurdere truslerne. Godt og vel en femtedel, 22 procent, føler, at de var heldige, at de undgik et angreb som et resultat af, at de ikke fulgte op på de advarsler, som faktisk var reelle.
For kun nogle år siden så det ud som om, virksomheder skulle nedlægge deres sikkerhedsafdelinger og satse på at outsource kompetencerne. Men i takt med, at truslerne er kommet stadig nærmere, har stort set alle kommercielle selskaber med mellem 1000 og 5000 ansatte i dag en eller anden form for SOC-løsning internt i virksomheden.

















