SecurityWorldMarket

30-12-2008

Usædvanlig mange vagtsager i 2008

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning har i 2008 afsluttet 66 (året før 55) fagretslige sager til i alt 8.948.677,00 kroner (året før 3.893.022,11 kroner).

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning har i 2008 haft en utrolig stor mængde af fagretslige sager, der har passeret kont­ret. Der har været ført mange forskellige sager omhandlende blandt andet:

• Afskedigelser.
• Bortvisninger.
• Konkurser.
• Overenskomstovertrædelser.
• Virksomhedsoverdragelser.
• Manglende indbetaling af pension.
• Arbejdsgivernes tolkning af overenskomsternes dækningsområder.
• Arbejdsmiljø.
• Arbejdsskader og mange andre overtrædelser.

Der er i 2008 udbetalt 7.765.547,56 kroner (året før 2.842.323,61 kroner) til medlemmer for ukorrekt opsigelse, ukorrekt bortvisning, for ukorrekt opsigelsesvarsel, manglende overtidsbetaling, ukorrekt lønudbetaling, ikke udbetalte feriefridage ved afgang, manglende varskotillæg i forbin­delse med tjenesteplanlægning, manglende ansættelseskontrakt, ikke afregnet fuld løn under syg­dom samt ordensbod.
Der er i 2008 udbetalt 518.694,15 kroner (året før 424.798,85 kroner) til medlemmer for ikke afregnet arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Der er igennem Lønmodtagerne Garantifond udbetalt 20.026,00 kroner (året før 570.278,- kroner) i forbindelse med konkurssager som Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning har rejst.
Der er i 2008 overført 248.212,29 kroner (året før 153.722,62 kroner) til FerieKonto i forbindelse med manglende afregning af ferie­godtgørelse til medlemmer.
I afsluttede arbejdsmiljøsager er der i 2008 udbetalt 396.197,00 kroner (året før 1.675.263,00 kro­ner).

Kilde: Vagtkontakt / Vsl.dk


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen