SecurityWorldMarket

26-04-2007

To ud af tre danske hjem har for gamle låse

To ud af tre danske hjem er dårligt beskyttet mod indbrud på grund af gamle låse, som kan genkendes på nøglerne med de runde hoveder. En ny kampagne fra Ruko skal få boligejerne til at skifte til nye og sikre låse.

Tjek din nøgle, hvis du vil undgå indbrud! Det er den klare opfordring fra Ruko i en ny landsdækkende kampagne, som de næste uger sætter fokus på låsene i de danske boliger. Og der er god grund til at tjekke nøglebundtet.
-To tredjedele af de danske boliger er forsynet med låse, der betjenes af en gammel kending - nøglen med det runde hoved. Det er lige så nemt at bryde disse låse op, som det er at klø sig i nakken. Og det giver let spil for indbrudstyve, siger marketingchef Ruben Raun fra Ruko.
Er nøglen derimod trapez-formet, tyder det på, at låsesikringen er god. Et godt eksempel på sådan en nøgle er højsikkerhedslåsen Ruko Garant 10. Denne lås er godkendt i højeste sikringsklasse og lever op til Det Kriminalpræventive Råds anbefalinger om høj dirke- og kopieringssikkerhed. Samtidig er Ruko Garant 10 patenteret og kan derfor ikke kopieres lovligt uden forevisning af sikkerhedskort.
Et nøgletjek er blot første skridt på vejen mod et indbrudssikkert hjem. På Rukos hjemmeside kan man derfor få hjælp af en interaktiv tyv til at lave et sikringstjek af hele boligen.
-Vi ved, at tyven vil have fred og ro, mindst muligt besvær, lette flugtveje og en nem måde at få tyvegodset med sig ud. Derimod vælger tyven ofte at gå videre til næste sted, hvis han kan se, at låsene er så gode, at de gør indbruddet besværligt. Derfor er det vigtigt at sikre både hoveddør, kælderdør, terrassedør og vinduer rigtigt, og her kan de gode råd og tests på vores hjemmeside hjælpe boligejerne godt på vej, fortæller Ruben Raun.
Der er mange muligheder for at få godkendte låse til boligen, og ønsker man en af de nyeste af slagsen, er Rukos nye fjernbetjente elektromekaniske villalås, Ruko ELVA, oplagt. Den giver en unik brugervenlighed og fleksibilitet i hverdagen, der svarer til den, som virksomheder og institutioner i dag oplever ved elektronisk adgangskontrol.
-Ruko ELVA-låsen leveres med Ruko Garant 10 og kan både betjenes med en traditionel nøgle og med en fjernbetjening, som minder om den vi kender fra biler," forklarer Ruben Raun og fortsætter: "En af de store fordele ved ELVA er, at man kan vælge forskellige indstillinger afhængig af behov. I hverdagen er fjernbetjening lettest, men er man fx på ferie, kan fjernbetjeningen slås fra, så det kræver nøgle at åbne låsen både inde- og udefra.



Leverandører
Tilbage til toppen