SecurityWorldMarket

10-08-2016

Stærk vækst for Assa Abloy

Koncernchef Johan Molin.

Assa Abloys andet kvartal 2016 viste en nettoomsætning på 17.894 millioner SEK, en stigning på 5 procent. Driftsresultatet (EBIT) steg med 6 procent til 2.910 millioner SEK. Nettoresultatet udgjorde 2.026 (1 888).

Assa Abloys koncernchef siger, at der har været en stærk efterspørgsel i løbet af kvartalet.

– De modne markeder havde generelt en stærk vækst, hvilket vi ikke har set siden finanskrisen, samtidig med at vækstmarkederne fortsatte med en svag udvikling. Salget steg med 5 procent i kvartalet, hvoraf 4 procent organisk. Driftsresultatet fik en bedre udvikling end salget og steg med mere end 6 procent, siger han i en kommentar til kvartalsrapporten.

Hvad angår væksten understreger Johan Molin Americas, EMEA og Global Technologies som forretningsområder med fortsat positiv salgsudvikling, samtidig med at Entrance Systems fik en noget mindre vækst.

– Tilbagegangen i Asia Pacific fortsatte på grund af en svag efterspørgsel især i Kina. Vækstmarkederne fortsatte også svagt, dog med nogle lyspunkter, som Østeuropa og Latinamerika, bortset fra Brasilien, fortsætter han.

Johan Molin kommenterer også, at Assa Abloy igen er blevet udnævnt til en af verdens hundrede mest innovative virksomhed af avisen Forbes.

Johan Molin er tilfreds med, at driftsresultatet i løbet af kvartalet steg med 6 procent, og at driftsmarginalen samtidig steg til 16,3 procent, trods negativ påvirkning fra bl.a. valutaeffekter.

Når det drejer sig om de generelle fremtidsudsigter for markedet ser Molin nogle mørke skyer:

- Min vurdering er, at den globale, økonomiske udvikling fortsat er svag. Amerika og dele af Europa har en positiv udvikling, men i øvrigt er mange af vækstmarkederne stagnerende. Vores strategi med at ekspandere på vækstmarkederne ligger dog fast, da de på langt sigt forventes at få meget god økonomisk vækst. Vi fortsætter desuden med investeringer i nye produkter, især inden for vækstområdet elektromekanik, slutter Johan Molin.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen