SecurityWorldMarket

14-12-2007

Spørg om it-sikkerhed er blevet moderniseret

ITEK (branchefællesskabet i Dansk Industri for it, tele, elektronik og kommunikation) og Dansk Industri har moderniseret medlemsservicen Spørg om it-sikkerhed. Her kan medlemmer af DI gratis stille spørgsmål online omkring it-sikkerhed til et ekspertpanel, som står klar til at hjælpe.

ITEK foretog i begyndelsen af sommeren 2007 en it-sikkerhedsundersøgelse blandt medlemsvirksomhedernes it-sikkerhedsansvarlige. Undersøgelsen viser bl.a., at der blandt medlemmerne er et ønske om, at ITEK og DI kan besvare praktiske spørgsmål om it-sikkerhed. Derfor har vi moderniseret medlemsservicen Spørg om it-sikkerhed, som derved er blevet gjort bedre og mere brugervenlig.
Medlemmer af Dansk Industri kan gratis stille spørgsmål om it-sikkerhed til vores ekspertpanel. Det foregår via Dansk Industris hjemmeside, hvor emnerne er delt op i 14 kategorier med udgangspunkt i standarden DS484. Det er en dansk it-sikkerhedsstandard, der indeholder en række bestemmelser og vejledninger, som virksomheder og organisationer bør følge for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau. De dækker stort set alle aspekter indenfor informationssikkerhed.
Formålet med denne service er bl.a. at forbedre DI's serviceniveau for medlemmer og associerede i håb om at dette initiativ kan bidrage til at forbedre it-sikkerheden hos virksomhederne. Samtidig er det et led i at bygge bro mellem leverandører af it-sikkerhedsløsninger i DI's medlemskreds og de behov som andre af DI's medlemsvirksomheder måtte have.





Leverandører
Tilbage til toppen