SecurityWorldMarket

28-03-2017

Smarte dørklokker baner vej for sikkerhedskameraer i hjemmet

Der har i lang tid eksisteret en modstand mod at installere kameraer i hjemmet. Men i takt med, at stadig flere – ikke mindst i USA – får installeret smarte dørklokker, bliver stadig flere åbne for at også at installere videokameraer i hjemmet. Det viser en undersøgelse fra IHS Market.

Det at kunne se, at det er håndværkeren, som ringer på hoveddøren og lukke ham ind i sit hjem, selv om man selv befinder sig i sommerhuset eller på arbejde, er en af mange fordele med at have et hjem, hvor den smarte dørklokke kombineres med en elektronisk lås. I takt med, at smarte dørklokker er blevet stadig mere populære, er holdningen til integritetsspørgsmål vedrørende kameraovervågning i hjemmet også blevet forandret – hvilket kan åbne op for nye, tekniske løsninger og markeder – alt sammen ifølge en undersøgelse fra IHS Market.

For mange er de smarte dørklokker den første erfaring med at have med et IP-kamera at gøre. At installere det, downloade appen og bagefter at bruge det bidrager til, at forbrugeren både bliver mere familiær med at bruge netværksbaserede videokameraer. Det fører så til, at forbrugeren både får en større bevidsthed omkring sikkerheden i hjemmet, men også at spørgsmål, som vedrører den egne integritet og kameraer havner i et andet lys. Det har man også set hvad angår den stigende popularitet med hensyn til kameraer integreret med indbrudsalarmer.

Påvirker efterspørgsel efter indbrudsalarmer

IHS Markets analytiker forudser, at forbrugernes stadig mere positive holdning til kameraer i hjemmet også vil resultere i, at der vil blive brugt færre penge på traditionelle indbrudsalarmer. På kort sigt tror man, at kameraerne vil blive brugt som supplement til det allerede eksisterende sikkerhedssystem i hjemmet, og at det vil styrke hjemmets samlede sikkerhed. Samtidig spørger man sig, hvordan den stadig mere avancerede videoanalyseteknik vil påvirke efterspørgslen efter mere traditionelle produkter på længere sigt.

Forventet vækst: 28 procent

Man regner med, at det globale marked for smarte dørklokker omsatte for cirka 78 millioner dollar i 2015. Omstillingen til smarte dørklokker er dog især en amerikansk trend i øjeblikket, og den er koncentreret til et par større leverandører. Men i takt med, at markedet vil vokse og udvides, vil efterspørgslen accelerere i takt med, at priserne falder.

Samarbejdspartnere

Mens markedet fortsætter med at ekspandere, så forventes også sikkerhedsvirksomheder og alarmproducenter at samarbejde med distributører af smarte dørklokker. Et andet alternativ kan være at arbejde med en tredjeparts softwareformidler som IFTTT og Stringify for at opbygge en integreret løsning, der er let at bruge, skriver IHS i sin rapport.



Leverandører
Tilbage til toppen