SecurityWorldMarket

16-08-2017

Securitas lancerer nyt videnskoncept

Securitas har lige lanceret sit "Securitas Future Lab" på nettet. Her vil virksomheden publicere en samling af de bedste ideer og nye koncepter fra den globale organisation.

”Sikkerhed forandrer sig, og det gør Securitas også. Forandringer, så vi bedre kan servicere vores kunder og innovation, så teknologien bliver brugt bedst muligt. Dette betyder også at åbne mere op og vise vores innovative ideer frem i stedet for at gemme dem væk,” lyder det fra Securitas.

Derfor har virksomheden lavet Securitas Future Lab, www.securitasfuturelab.com - en samling af de bedste tanker og nye koncepter fra hver eneste krog af Securitas' globale organisation. Nogle af ideerne og koncepterne eksisterer allerede, hvor andre stadig er på tegnebrættet.

”Vi ønsker at dele vores ideer med verden, med vores kunder, vores partnere og industrien generelt, fordi vi ved, at ideer altid vokser og forbedres, når de deles og diskuteres. Vi vil jævnligt publicere nye ideer og historier på vores Future Lab hjemmeside,” hedder det.

Som en start har Securitas publiceret historier om morgendagens vagt, og om hvordan teknologien på en positiv måde vil påvirke det vigtige arbejde, som en vagt udfører. Der er også historier omkring hvordan droner kan understøtte de sikkerhedsløsninger, som virksomheden leverer til kunderne.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen